En tur på bondegård

Fødevareallergi – endelig test

image

 

Det er ingen hemmelighed at Christoffer har fødevareallergi og at det har været noget rigtig bøvl og at han har været temmelig syg af det. Vi har været tilknyttet et hospital i Bangkok og det har været nogle fremragende oplevelser og nogle virkelig dygtige læger vi har set. Der er lige langt nok herfra og forsikringen dækker vist heller ikke mere. Nu er vi tilknyttet Odense Universitets Hospital og deres børneafdeling der.

Christoffers allergi er temmelig sjælden, i Danmark er der kun 2 andre tilfælde. Så det gør jo ikke noget nemmere. Heldigvis har den læge vi ser haft de to andre som patienter. Desuden er der en masse facebook grupper fra både UK, US og Australien som jeg er medlem af og følger med i andres kampe og oplevelser. Det hjælper rigtig meget.

Når Christoffer får noget han ikke kan tåle, så får han tarmbetændelse og det varer gerne en uges tid. Han bliver dehydreret, indtager ikke mad og har selvsagt meget ondt. Det er ret modbydeligt at opleve og endnu værre for ham selvfølgelig.

Da vi i sin tid begyndte at mistænke at noget var galt startede det ud med at det kun var mælkeprodukter han ikke tålte. Det var meget heldigt sagde lægen, om end hun var lidt skeptisk. Den skepsis var berettiget. Efterfølgende kom havre, ris, ærter, bananer og jordbær til.

image

Heldigvis er det gået fremad og nu er vi nede på at det “kun” er ris, ærter og mælkeprodukter. Det er jo rigtig skønt. Men det ville da være dejligt om det hele forsvandt.

Al forskning peger på, at jo mindre forurenet man bor og jo renere fødevarer man indtager jo mindre er risikoen for allergi og jo hurtigere overkommer man den man har. Så udover det åbenlyse valg der er ved at købe økologi, så er det også enormt vigtigt for os ift Christoffers allergi.

I dag skal vi til OUH for 2. gang og der skal Christoffer testes. Vi har været der til indledende samtale og det var en virkelig positiv oplevelse, så vi er sikre på at det bliver det også i morgen.

Han skal testes for ærter, så vi skal have købt nogle og lave lidt forberedelser. Jeg prøver at lave en ærtedip for at gøre det lidt nemmere for ham. Hvis han ikke vil det, så bliver det en ært for en vingummi. Sådan må det være. Vi skal være der i 4 timer efterfølgende og så får vi et skema med hjem som skal følges en uge for at teste reaktion. Hvis han ikke reagerer indenfor en 7 dage, så antager man at han tåler dem igen. Det er lidt fjollet at vi skal være der i 4 timer, for hans type allergi er en med sen reaktion. Det vil sige at der går 24-48 timer før han reagerer. Men sådan er det jo og det er fint nok. Sker der noget skal vi derover med det samme. Især med ærter som er det han har reageret værst på er det vigtig at han kommer til observation.

Men, vi håber på alt det bedste og satser på at 7 mdr på landet med ren økologi er det der skal til. Han har jo overkommet havre, så vi håber da på at alt det andet også er ved at være væk. Wish us luck!

– og som i kan se på billederne er det ikke et dumt sted at bruge nogle timer

Fru Rosenfeldt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En tur på bondegård