Vi har skrevet under på et hus

Ferie lige om hjørnet

Man fejrer ikke påske i Vietnam, så alt er som det plejer i de her dage.. Men næste weekend er det både Victory day og 1. maj. Det betyder fridage. De har jo et ge-ni-alt system her med at overføre helligdage som falder i en weeked, til hverdage. Så vi har fri fre-tirsdag. Det er super. Vi har planlagt 6 dage til Filipinerne så Benny kan få dykket, set til huset og ordnet et par praktiske småting….og så har vi en dag i Manila så jeg kan smutte i Mall of Asia og få shoppet lidt. Det bliver en super tur.

Min kære veninde Lea fik i onsdag endnu en fin lille søn. Jeg kan mærke at når der er sådanne begivenheder så er det altså lidt hårdt at være så langt væk og ikke kun være med på nærmeste hold. Man går glip af mange oplevelser ved ens kære derhjemme. Men vi får jo også en hel masse igen og har en fantastisk frihed ved at være ude på den her måde og oplever en masse som vi ikke ville have gjort hvis vi stadig sad på Nørrebro. Men det er svært og jeg savner at kunne komme på barselsbesøg og bare være der. Jeg synes det er meget lang tid til jul…måske jeg overgiver mig i sommeren og kommer forbi en uges tid. Vi må se ad.

Der er kun 3 uger til vi skal flytte og vi glæder os stadig lige meget. Vi har kigget lidt møbler og vi kan jo få det til meget lave priser og det er pænt og lyst. Vi har bedt om at soveværelserne og kontoret er møbleret. Så sørger vi selv for stuen og spisestuen. Det ejeren har sat ind er tungt, mørkt, marmor, læder og krom. Ikke lige vores stil. Men heldigvis har vi fundet en forretning som har det hele og alt hvad vi leder efter, så det er perfekt.

Der er hjemmeside for expats i Vietnam hvor rigtig mange har deres ting til salg når de flytter. Det er dagligt at der kommer nye salgsannoncer. Det er fint at vide når vi inevsteret i ting, som vi måske på sigt ikke skal have med os, til hvor vi nu engang ender henne.

Bennys projekt i Vinh lakker så småt mod enden og der er kun 6 uger inkl. ferien, tilbage. Så skal han være fast her i Saigon i hvert fald i 3 år. Det bliver dejligt at kunne bo sammen igen. Det er jo efterhånden 2 år siden vi har boet sammen til dagligt. Han glæder sig meget til at blive færdig med det projekt, det er har ikke ligefrem været en fest.

I dag har vi været på tur i byen og kigget efter havemøbler og fundet et forretning som havde noget fint noget. Vi skal bare have spisebord og 4 stole til terassen og der var lige hvad vi har ledt efter. Så vi har styr på hvor vi skal få de forskellige ting til huset når vi kommer så langt. Vi var også forbi det store turist helvedes marked, Benh Than Market,  hvor jeg fandt noget forskelligt stof til nogle bukser. Tog til skædderen og afleverede stof, et par bukser som de skulle sy efter, en nederdel som jeg ville have lavet flere af og fandt stof til. Ca. 700 kr inkl. stof og syning. Det er jo ganske fantastisk.

I morgen står den på stor dansk påskefrokost. Vi bliver 60-70 mennesker. Der er stort dansk påskebord og en masse aktiviteter for børnene med æggejagt osv. Det skal nok blive festligt.  Til min store sorg er der nok ikke flæskesteg. Jeg har haft lyst til flæskesteg med det hele i flere uger nu, men det er bare umuligt at opdrive kød til det i det her land. Forleden så vi Spise med Price og det handlede om kartofler…MMMmmm…nye danske kartofler. Det fåes ikke bedre.

Kan i alle sammen have en dejlig påske og nyde det gode påskevejr i har derhjemme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi har skrevet under på et hus