Sensommer

 


Det er da den skønneste sensommer hva’? Når man så også er så heldig at bo ved stranden, så er det helt perfekt med det her vejr.

Forleden dag efter at vi kom hjem fra skole og børnehave, gik Christoffer og jeg en tur på stranden  med en pose lidt for gammelt og lidt for tørt brød. Vi fodrede godt nok kun et par hunde og nogle måger, men det er jo lige meget. Vi hyggede os. Far mødte os på stranden lige fra arbejde og så skulle der lige kigges både og edderkopper.

Der var ikke lige stemning for at gå hjem og lave mad, så vi tog på et lille spisested ved Stillingen, Den blå cafe, for at få aftensmad. Ganske udemærket mad til en fin pris. Spaghetti med kødsovs, pariserbøf og varmrøget laks. Især den flødestuvede spinat til laksen var jeg begejstret for. Så kommer man forbi Stillinge er det et besøg værd. Med mindre man hellere vil have pizza fra Italieneren lige overfor. De lækreste sprøde pizzaer med gode råvarer. Ægte italienske pizzaer.

I dag tager vi i Sommerland Sjælland og får det sidste ud af vores årskort dertil.

image

 

image
image

image


 

Fru Rosenfeldt

På keramikmarked

16 (1)

Jeg er en sucker for keramik. Jeg synes at det er så fantastisk det man kan lave og at nogen overhovedet kan finde ud af det. Jeg har aldrig lavet noget vildere end et i dag meget politisk ukorrekt askebæger. Så jeg lader de profesionelle om det og så køber jeg ind.

Så da Bedste spurgte om jeg ville med på keramikmarked i Skælskør sagde jeg da ja med det samme. For det skulle vi da så absolut. Hele byen summede af sol og sommer og der var virkelig mange mennesker. Så mange at det tog 15 min at bestille mad og 1 time før den kom. Men det var rigtig hyggeligt og Skælskør er altså en lille hyggelig by.

4 (1) 2 (2)

14 (2) 22

Jeg er generelt glad for støvede farver og grå og jeg er mest til noget i organsike former. Helt rundt, firkantet eller lignende er ikke mig. Og heller ikke grafiske mønstre. Men derfor kan jeg jo godt synes at det er imponerende lavet alligevel. For det er det så absolut.

6 (1)

2 (3)

6 (2)

4 (2)

Der var også nogle virkelig fine lamper, naturligvis i keramik. Dem var ret vild med. De koster 1600 stykket og med tanke på håndværk og unika, så synes jeg at det er en ret rimelig pris. Jeg kunne godt se den rosa og den blå hænge på mit kontor.

10 (2)

8 (2)

Var jeg millionær ville jeg have nogle meget tunge poser med mig hjem. Men godt det samme, for vi har ikke plads. Men det blev til et par små skåle, som er lige min stil. Dem kan der godt ligge lidt guf i

P7180259

Hun har også lavet det her kander, de er også ret fine, men det er ikke lige det vi mangler mest…desværre

18 (2)

Fru Rosenfeldt

Birkegården igen igen igen

2 (1)Det er bar
e så nemt og hyggeligt at tage derop. Især fordi at Bedste næsten altid er med. Der er egentligt ikke så meget at skrive, for jeg har jo skrevet om det før. Men det er så fint et sted og man får nemt brugt timer der. Eller et par i hvert fald. Vi kører altid til middag igen og ender ofte med en kebab bagefter. Det er jo en stor favorit hos Christoffer og det er bare nemt.

Så her….en billedserie af endnu en tur til Birkegården i Ruds Vedby

 

Han er SÅ glad for dyr og kaniner er især en favorit4

2

Deres nye junglebane er også et stort hit og Bedste er bare bedst til at hjælpe.

6

8 (1)

10 (1)

12 (1)

14 (1)
16

18 (1)

Fru Rosenfeldt

Ferietid og børnehavetid – farvel til dagplejen.

I fredags havde vores lille bitte store dreng, sidste dag hos vores fantastiske dagplejemor, Shila. Det er noget trist at det er slut med at komme der på daglig basis. Vi holdt – og holder – meget af hende og Christoffer var rigtig glad for at være der. Men også meget klar til at komme videre i børnehave med nogle større børn og flere udfordringer. Det er altid bare noget særligt når ens barn skal videre tænker jeg.

Det var en dejlig sidste dag og Shila havde lavet kage, is og sørget for frugt og vi kunne få sagt god sommer (!), god ferie og farvel. Men det er jo ikke for altid farvel. Shila og jeg har begge en passion for mad og sundhed og en ret ens tilgang til det, så vi holder helt sikkert fast i relationen. Og så kommer vi da på visit når der er det årlige jubilæums arrangement. Det er i oktober og det er jo heldigvis lige om lidt.

Christoffer forstår godt at det er farvel Shila og hej børnehave. Han glæder sig. Men inden at det er helt tid, så holder vi lige nogle ugers ferie. Vi har ikke de vilde planer, farmand har jo ikke ferie. Men lidt bliver det da til. Vi skal besøge gode venner, i Sommerland Sjælland og så har vi planer om en weekendtur til Malmø. Nogle der ligger inde med gode tips når det er med en 3 årig? Vi tager faktisk også til Malmø fordi man kan købe havreyoghurt der. Det kan man kun få et enkelt sted i Danmark, nemlig på Frederiksberg. Ret fjollet. Mærket forhandles ellers i Irma. Men det er faktisk undskyldningen for at tage til Malmø.

Vi har jo også årskort til Odsherred Zoo og Birkegårdens haver og et kort til Legejunglen. Mon ikke at det hele bliver brugt? Og lidt familiebesøg på Fyn tænker jeg også at vi skal.

Der er tid til lange morgener og Christoffer elske at starte dagen med selv at smøre sin bolle. Ferietid er lig med syltetøj og lemon curd

P7180228

P7180229

P7180231

P7180232

P7180234

P7180237

P7180238

Fru Rosenfeldt

På udflugt til Ikea

Weekenderne går ret meget med at være på tur. Der skal jo bygges sommerhus og så er det bare nemmest at Christoffer er lidt ude af huset hvis der skal ske fremskridt. Så i går blev det til en tur til Ikea.

8

Barnet har efterhånden så meget lego at det er lidt alle vegne og umuligt at finde, vi træder på det – AV! – og stuebordet er en legoborg. Det er ret så upraktisk. Så vi tænkte lidt i forskellige løsninger og var ude i forskellige DIY og Ikea hacks. Men ret meget leg foregår i stuen, så der skal også være plads til os alle sammen. Når tilbygningen er færdig og dermed også legeværelset, så bliver det lidt nemmere at få styr på tingene og det bliver mere overskueligt. Så lige nu er det ikke sådan super pænt i stuen – der er jo både intermistisk soveværelse og et klædeskab.

Vi fik hurtigt brugt tiden derinde for det var jo en masse at se, pille ved, røre, lege med og man kan også nemt lokke lidt nyt legetøj ud af mor… tsk tsk

10

12

Men det er også hårdt at være på tur

14

Det virker og der er nu lavet en lego station som der kan laves lego på og rodes med. meget mere praktisk. Det er mening at vi sætter nogle hjul på, de er købt og “nogen” skal bare lige få det fikset med en lille lægte osv. Ikea hack når det er nemmest.

 

18

20

Fru Rosenfeldt