Den der ferie

img_0224

Vi er hjemme, har pakket ud, vasket 5-6 maskiner vasketøj, ordnet, ryddet op og fyldt køleskab.

B tog på arbejde allerede onsdag morgen, vi var hjemme tirsdag kl. 22. Christoffer og jeg tullede rundt og ordnede og legede. Men i dag var det tid til børnehave igen og han var meget meget glad for at komme afsted og havde ikke tid til at sige farvel til mig.

Alt i alt, trods hotellet og dets mangler som jeg skrev om forleden her, så var det rent faktisk ferie og det var dejligt at være væk og være sammen. Christoffer og B havde især rigtig godt af det og som familie var det skønt at være sammen uden at skulle være i den vante trædemølle.

Vi var sammen non-stop hele dagen i 8 dage. Vi gik ture, mest for at fange pokemon som Christoffer er meget optaget af, badet, solet, hygget, spist is, shoppet lidt og så var vi på ørkentur.

img_0284

Om søndagen tog vi afsted i en jeep og kørte ud i ørkenen. Vi besøgte en beduinlejr. Rigtige beduiner og ikke bare en kulisse. Vi fik fortalt at der er ca. 200.000 beduiner. Nogle lever som man forestiller sig, nomader med kameler og telt på ryggen og flytter rundt hele tiden. Andre, som dem vi besøgte, har et fast sted. De lever af de småpenge de får ved at få besøg af sådan nogle som os. Det var rigtig hyggeligt, vi fik te, en snak om hvor elendigt det går for turismen i Egypten og Christoffer legede med børnene. Vi fik en tur på kameler, klappede geder og Christoffer fik lavet brød med kyndig vejledning.

img_0286

img_0290

img_0300

img_0305

Bagefter tog vi en tur på ATV i ørkenen. Det var sjovt, men også koldt. Christoffer syntes at det var mega fedt. Især fordi han og far åbenbart vandt. Jeg prøvede ellers at køre til, men tilsyneladende var de hurtigere. (Vi lader i hvert fald som om)

img_0308

img_0313

img_0322

img_0318

img_0321

Jeg har jo selv boet i Egypten for 13 år siden i Alexandria og inden da kommet i Egypten i mange år da vi har en familieven der bor der. Det var ret vildt at se hvordan der var nu. De lider virkelig under al det ballade der har været siden revolutionen. 80% af turismen er forsvundet. Hurghada var ærlig talt som en røvsyg spøgelsesby med skodbutikker med skodting og irriterende sælgere. Det med de elendige sælgere er dog ikke nyt for Egypten. Jeg kan ikke mindes at have været i et land hvor sælgerne var så belastende som de er i Egypten. Det er en trist situation for Egypten, egypterne, økonomien og turisterne at det er endt sådan.

Mandag brugte vi på at finde og købe nogle lamper som vi havde set på hotellet, men som vi også godt vidste blev solgt til overpris. Vi skulle bare have et par stykker, men endte med at have 9 i vores kufferter. Bevares, et par af dem er til min veninde. De andre skal hænge i stuen og skal bruges undefor som lanterner.

img_0349

img_0352

img_0350

Tirsdag var det tid til at pakke og komme afsted. Så imens at mand og barn var i poolen pakkede jeg og fik styr på tingene. Det var med glade, matte og lidt rastløse at vi tog i lufthavnen og satte os i flyet.

img_0346

Så alt i alt var det en afslappende ferie, men det var ærgerlige omgivelser og ikke hvad vi havde købt udfra beskrivelsen.

Nu er hverdagen igang. Jeg har undervisningsfri i januar, men en eksamen på torsdag i næste uge og skal også have lavet 4-5 opgavet i løbet af måneden. Februar starter vi op igen. Så kører trummerummen.

Fru Rosenfeldt

Aslappet og lækker ferie…not so much

Vi er taget på ferie. En ferie vi alle havde brug for i stor stil. Det har været et lidt langt år med først 4 mdr alene og resten af året byggeri. Jeg elsker vores ny tilbygning med 2 soveværelser, legeværelse og helt ny entre. Det er suverænt.

Men tiden dertil har også været lidt tung at komme igennem. På den anden side er det stort set det hele værd. Når det kun er stort set, er det fordi det også har været svært at få familieliv til at hænge sammen hvor vi alle tre kunne lave noget sammen. Weekenderne har været min tjans ift Christoffer og at skulle finde på noget at lave hele tiden uden at gå i vejen og uden at han keder sig blev lidt trættende til sidst, for alle parter. Hverdagene er Christoffer og jeg også alene fra vi står op til det er tid til aftensmad. B abejder jo i Glostrup og det kan ikke betale sig at køre senere end 05 hvis det ikke skal tage 2+ timer at komme frem. Det er jo hvad det er, men det hele lagt sammen, er det altid mor og Christoffer der leger, oplever og er sammen. I forvejen er Christoffer mors dreng BIG TIME! Mor er den bedste til alt, altid. Det kan godt blive lidt anstrengende (!) og for B er det vildt frustrerende at blive afvist hver dag hele tiden. Men balancen har været svær at skabe når tiden er brugt på gør-det-selv byggeri.

Så kort sagt, der var brug for pusterum til mor, byggefri for far og skabe lidt mere bånd mellem Far og søn og genrel familietid og fokus. Den sidste del går heldigvis rigtig godt, nu er det ikke kun “min mor er min bedste ven”, men også far. Og byggefri giver jo sig selv.

Men pusterum, ferie, afslapning og nydelse…not so much.

Vi valgte et 4stjernet familiehotel, all inclusive med vandland i Hurghada, Egypten med Apollo rejser. Vi ankom tirsdag eftermiddag. Torsdag kiggede vi på billetter hjem fredag/lørdag. I dag fortryder vi at vi ikke købte dem.

Maden på de 6 restauranter er horribel- og ens. Vi har en dreng som spiser alt fra sild og broccoli, til indisk og store salater. Han nægter at spise her. Vi lever af yoghurt, kiks, chips og har fået fyldt maverne på Hard Rock cafe forleden og skal igen i dag.

Børnepool kan i se på billedet.

img_0851
Den lovede legeplads findes ikke.
Børneklubben er et mørkt lokale hvor men kan tegne og lege med perler 1-2 timer om dagen.
Her er faktisk en masse pools og en stor en med masser af rutchebaner plus stort vandland. Men vandet er så koldt at det er umuligt at benytte sig af. Det skulle Apollo måske anføre i deres beskrivelse.
Vi fik tildelt et rygerværelse så brunt at et dansk værtshus ville være misundelig.
Og ift internet, så beskrev jeg det således for en veninde “Man skal finde en firkløver, en regnbue og en enhjørning Og være født under en heldig stjerne for st fange minimum signal”

Vi er skuffede, irriterede, trætte af det og super ærgerlige over at have brugt 20.000 kr på det her. Vi har klaget til guiderne og Apollo, men det hjælper jo ikke når man sidder i det.

I aften er der stor nytårsfest. Mad kl 20 og børneunderholdning fra 21. Vi har en dreng på 3,5 år…han sover så absolut på det tidspunkt. Så vi spiser på Hard Rock, igen.

Den ene pool er opvarmet og det gør det trods alt lidt sjovere. Vi hygger i vand og sol og får det bedste ud af det.

img_4161

I morgen har vi booket en ørkentur på ATV, så går tiden med det. Mandag bliver pool og tirsdag indtil at vi skal afsted skal vi bare overstå.

 

Fru Rosenfeldt

Glædelig jul

Rigtig god jul til jer alle.

Vi havde en rigtig hyggelig dag og aften. Nissen kom med et Vildkatten spil om morgenen, så det blev spillet en del. Om eftermiddagen stod der pludselig en kæmpe gave på legeværelset. Det var en hel købmandsbutik. Og barnet elsker den.  Han fik et kasseapparat af oldemor i julegave og nissen havde i løbet af december givet en masse legevarer og indkøbskurv. Han elsker det.

Jeg fandt det i Lidl iøvrigt, som man jo kan se på mærket som jeg glemte at tage af. Jeg malede det i tre dage i afdæmpet grå og blå.

img_0162

Om eftermiddagen tog vi hjem til Bedsterne, så Disney juleshow og havde bare en rigtig hyggelig aften.  Dejlig mad, hygge og gode gaver. Christoffer fik en snydemandel så han kunne vinde en mandelgave, et Disney spil der hedder Mit første alibi hvor modstanderne skal gætte hvad der er på et kort uden at sige hvad det er. Men heldige ham, han fik faktisk også den rigtige mandel hahaha…så vi voksne slog lige terning om hvem der skulle vinde den og det blev bedstefar.

img_0194

img_0195

img_0196

img_0197

img_0198

Alt i alt en dejlig jul og nu skal vi bare have i dag overstået med praktiske ting og hygge og helt sikkert spille spil. Dagen må gerne gå hurtigt, for i morgen skal vi nemlig meget tidligt op og på ferie til Hurghada. Vi glæder os rigtig meget. Vi har hver især og som familie rigtig meget brug for en ferie. Vi skal på et stort resort med en kæmpe vandland ved siden af og så er der all inclusive. Langt fra den alm ferie vi plejer at tage på, men vi har brug for ren afslapning, hygge, service og ikke tænke en tanke om hvad vi skal nå. God tur til os 😉

Fru Rosenfeldt

Madplan uge 30

P7250337

Det er mandag og altså en ny uge og endnu en Aarstiderne levering. Det er ikke min intention at den her blog skal være en egentlig madblog, men mad er bare en stor interesse herhjemme og jeg nyder at jeg efter 7 år i nogle lande hvor mulighederne ikke var så store, så kan alt lade sig gøre nu. Så hvis det virker som om at det handler rigtig meget om mad her, jamen så er den god nok. Det er en passion for mig og også noget jeg er igang mig at uddanne indenfor. Så jeg må nok indse at det bliver en stor del af bloggen det her med mad. Det er mit kreative outlet.

P7250329

P7250331

P7250333

P7250335

Her er ugens madplan:

Uge 30

Mandag  – Frikadeller med timian, nye kartofler og sommerkålsalat med karry (Aarstiderne)

Tirsdag – Kyllingeoverlår med ratatouille, pasta, ærter og gulerødder (Aarstiderne)

Onsdag – Svinefilet med nye kartofler og tomat/peberfrugt relish (Aarstiderne)

Torsdag – Spise hos  Bedsterne (Nogen har fødselsdag 🙂 )

Fredag – Kalvekød i karry med ris og agurkesalat (Aarstiderne)

Lørdag – Lasagene med salat

Søndag – Rester

Ugens kasse er Livretter+ frugt og en lille pose avocado

Vi har en dreng som er meget glad for æg, så han snuppede lige pakken og så var der æg til morgenmad.

P7250339 P7250341

P7250342

Fru Rosenfeldt

Ferietid og børnehavetid – farvel til dagplejen.

I fredags havde vores lille bitte store dreng, sidste dag hos vores fantastiske dagplejemor, Shila. Det er noget trist at det er slut med at komme der på daglig basis. Vi holdt – og holder – meget af hende og Christoffer var rigtig glad for at være der. Men også meget klar til at komme videre i børnehave med nogle større børn og flere udfordringer. Det er altid bare noget særligt når ens barn skal videre tænker jeg.

Det var en dejlig sidste dag og Shila havde lavet kage, is og sørget for frugt og vi kunne få sagt god sommer (!), god ferie og farvel. Men det er jo ikke for altid farvel. Shila og jeg har begge en passion for mad og sundhed og en ret ens tilgang til det, så vi holder helt sikkert fast i relationen. Og så kommer vi da på visit når der er det årlige jubilæums arrangement. Det er i oktober og det er jo heldigvis lige om lidt.

Christoffer forstår godt at det er farvel Shila og hej børnehave. Han glæder sig. Men inden at det er helt tid, så holder vi lige nogle ugers ferie. Vi har ikke de vilde planer, farmand har jo ikke ferie. Men lidt bliver det da til. Vi skal besøge gode venner, i Sommerland Sjælland og så har vi planer om en weekendtur til Malmø. Nogle der ligger inde med gode tips når det er med en 3 årig? Vi tager faktisk også til Malmø fordi man kan købe havreyoghurt der. Det kan man kun få et enkelt sted i Danmark, nemlig på Frederiksberg. Ret fjollet. Mærket forhandles ellers i Irma. Men det er faktisk undskyldningen for at tage til Malmø.

Vi har jo også årskort til Odsherred Zoo og Birkegårdens haver og et kort til Legejunglen. Mon ikke at det hele bliver brugt? Og lidt familiebesøg på Fyn tænker jeg også at vi skal.

Der er tid til lange morgener og Christoffer elske at starte dagen med selv at smøre sin bolle. Ferietid er lig med syltetøj og lemon curd

P7180228

P7180229

P7180231

P7180232

P7180234

P7180237

P7180238

Fru Rosenfeldt