Måltidsplanlægning- igen

Vi tog en lille pause fra Aarstiderne og det fandt vi så ud af ikke fungerede så godt haha.

Så vi er på den igen og allerede da kasserne stod foran døren i morges var jeg lettet. Jeg elsker at pakke alle de lækre ting ud. Se de smukke farver og glæde mig til hvad ugen byder på.

Vi har skruet op og købt ind til 4 personer i 5 dage. Aarstiderne leverer virkelig meget og vi har altid overskud selvom vi kun bestiller til 2 eller 3. På den her måde har vi til en hel uge, plus der er til madkassen til Christoffer og jeg.

Jeg glæder mig til nem hverdag igen når det kommer til mad.

 

img_0535

img_0536

img_0537

 

Ugens menu står på

Mandag- Fiskefrikadeller med pommes frites, salat af rødbede, gulerod og blodappelsin. Dressing af græsk yoghurt, citron, honning og sennep.

Tirsdag – Spaghetti med kødboller i tomatsovs og sprød grøn salat.

Onsdag – Kylling i fad med kartofler, løg æbler og stegt kål.

Torsdag – Lynstegt oksekød med portobello svampe, grønt og ris

Fredag – Kalvekød med varm couscous salat og lynstegte kikærter, fennikel og tomater.

 

 

Fru Rosenfeldt

Æbleskive donuts

img_0052

Som jeg skrev om for nyligt, så ville jeg prøve at lave æbleskiver  på donutjernet på min nye Tefeal Snack Collection. Jeg afprøvede først en simpel opskrift bare for at se om konceptet virkede. Lad mig sige med det samme, jeg har aldrig lavet æbleskiver før. Ever. Den opskrift jeg kastede mig ud i var med gær, men jeg dog havde hørt et rygte om at ofte var æbleskiver lavet på en opskrift med bagpulver er bedre. Det fungerede i hvert fald heller ikke særlig optimalt med den dej på gær.

Så i dag, en hyggelig 2. søndag i advent, var det da tid igen. Christoffer var  tidligt oppe kl. 5, men vi puttede til 5.30 (!) og så var det igang med æbleskiver.

Drengene legede en særlig afart af købmand på gulvet lige ved køkkenet.

img_0045

img_0044

 

Det blev en succes. De er helt perfekte, der er dej over det hele og perfekt konsistens. Jeg synes ofte at æbleskiver bliver lidt tomme her og der og falder sammen. Det gør de her ikke.

unavngivet

Så det kan så absolut anbefales. Opskriften er god og nem og kan naturligvis også bruges til alm. æbleskiver, men hvordan man laver dem perfekt, må i selv rode med 😉

350 gr hvedemel
½ tsk. salt
4 tsk. sukker
1 ½ tsk. kardemomme
1 tsk. natron
1/2 tsk bagepulver
3 æg
4 1/2 dl kærnemælk
3 spsk. smeltet smør eller neutral olie
Korn fra 1/2 vanljestang
lidt revet skal fra en øko citron
Smør til at stege æbleskiverne

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Del æggene i blommer og æggehvider i to skåle. Bland derefter mælk, smeltet smør og de 3 æggeblommer. Bland tørre og våde ingredienser sammen. Pisk æggehviderne stive. Rør et par spsk  æggehvide i dejen og vend derefter resten af æggehviderne i.

Jeg hældte dejen i en sprøjtepose, jeg synes at det er langt nemmere at styre sådan.

Jeg kom en smule smør i hvert hul og så sprøjtede jeg dej i, liiige knap til kanten. Lukkede ned og lod dem stå i 4,5 minut. Easy Peasy.

Server med syltetøj, flormelis eller hvad der nu lige er din favorit.

img_0049

 

 

Fru Rosenfeldt

Nyt køkken gear laver gode og sjove sager

Kender i det der med at man går målrettet efter at købe noget og ender med noget andet fordi det er meget smartere? Og så viser det sig at det er det overhovedet ikke og nu er pengene brugt. Sikkert. Jeg kender det selv. Nok fordi jeg er en anelse nærig, men kun lidt.

Men men men, for nyligt havde jeg en ide om at vi skulle have et æbleskivejern. Julen var jo lige om hjørnet. Jeg kørte i Kvickly for at købe et. Kvickly havde ikke et. Men de havde noget andet som jeg har luret på et stykke tid. Nemlig Tefal Snack Collection. Det er vældig smart. Det er som en stor toaster, men hvor man kan skifte pladerne ud og lave alt muligt på det. Pandekager, vafler, donuts og og og.

Jeg kunne ikke komme tomhændet hjem (!), så jeg tog det under armen og med nogle forskellige plader til. Vi har 7 nu og alle er et hit. Succesen har varieret, men det er nok mere et spørgsmål om brugeren og opskrifter end jernet.

Christoffer er og har altid været, vild med vafler. Så det var det første vi lavede på det, tidligt – meget tidligt- søndag morgen for et par uger siden. Så lavede vi toast, donuts, pirogger, belgiske vafler. Vi mangler at lave pandekager, men det kommer jo nok.

Tanken var så at lave æbleskive donuts, jeg er ikke kommet videre med det, men da Malou fra Klidmoster lavede nogle i går og sendte mig billede, så blev jeg mindet om det og det må blive i weekenden at det sker. De bliver næppe helt så funky som hendes http://klidmoster.dk/2016/11/bleskiveringe-med-bacon-lg-og-ost.html Men det bliver da en fortolkning af den klassiske type.

Christoffer og jeg lavede et første forsøg af donuts i sidste uge og det endte rimeligt. Der skal arbejdes lidt med opskriften, men smagen var egentlig ret meget i skabet. Det var mere den tunge konsistens de havde. Men det var hyggeligt

unavngivet

Jeg kan så absolut anbefale sådan et jern. Det er mega nemt, virkelig og det der tager længst tid er at forberede det man vil lave. Rengøringen er nærmest ikke værd at nævne. Pladerne klikkes ind og ud og kan nemt gøres rent og såmænd også komme i opvaskemaskine hvis man er den heldige ejer af en sådan. Der kommer ikke noget ned i maskinen og varmelegemerne…med mindre man overfylder, men det lærer man ret hurtigt ikke at gøre…tro mig.

Nu har vi afprøvet den nogle gange og er fortrolige med den og så må der hellere komme nogle lidt bedre og sjovere billeder op næste gang den er igang.

 

-billeder lånt fra tefal.com

 

Billedresultat for tefal snack collection

Billedresultat for tefal snack collection

Fru Rosenfeldt

Er der nogen?

Selvom at der har været stille herinde, så har der ikke været det i den rigtige verden. Jeg synes godt nok at alt går meget hurtigt for tiden.

Jeg har brugt ret meget tid på studier og det har da også givet pote. På en måneds tid har bestået en obligatorisk opgave med stor ros, scoret 10 og 12 i en opgave på mit fjernstudie og i går afsluttede jeg Innovationsuge på studiet med at min gruppe vandt for bedste idé. Så det går da meget godt, selvom at det går stærkt.

Alt det tager jo tiden fra andet og så er det altså det her lille frirum som det desværre går udover.

Jeg sænker ambitionerne og må se om jeg kan finde tid til at skrive en eller to gange om ugen, istedet for dagligt som var min tanke.

Jeg skylder i den grad en opdatering af sommerhuset. Den kommer en af de næste dage. Glæd jer. Det går nemlig rigtig rigtig godt og vi er rykket ind i alle rum, soveværelser, legeværelse og gang. Det er små detaljer, hygge og billeder som mangler. Det kommer, det kommer.

img_5337

Jeg har også fået nyt legetøj i køkkenet som skal afprøves og man skulle da være et skarn hvis man ikke lige blærede sig lidt med herlighederne som forhåbenligt kommer ud af det.

Og nå ja, Christoffer har det også godt hvis nogen er i tvivl. Det samme med B, selvom at han er ved at være godt brugt fysisk med alt det her byggeri.

img_5325

Så hvis der er nogen som hænger ved endnu, så giv det er par dage mere, så er der mere hus, mad, oplevelser og alt muligt andet mellem himmel og jord

Fru Rosenfeldt

Allergi – vi er i mål

Yoghurt, ost, smør, cr fraiche, fløde og ikke mindst flødeis. Det hele er nu afprøvet og der har ikke været en eneste reaktion på noget om helst i 14 dage

image

Mmmmm M&Ms

Lad mig bare sige det som det er, DET ER FANTATISK!!!!

Al allergi er udryddet og så meget bliver helt enormt lettere. Vi er glade, lettede og med en hel masse plads i køleskabet nu. Jeg har givet væk hvad vi have af havre- og sojaprodukter og meldt mig ud af samtlige mælkefri- og allergigrupper.

Her er barnet igang med sin førte omgang flødeis. Han elsker i, så han giver den fuld gas.

 

image

image

image

image

image

 

Fru Rosenfeldt
Older posts