Så er der billeder af lejligheden

Boller i karry, rødvin og ost

Ja det er hvad dagen i dag byder på for os :o)

Vi skulle have haft boller i karry i går, men Benny var sulten da han kom hjem om eftermiddagen og  hvis skulle i gang med at koge boller osv., ville der gå en rum tid inden vi skulle spise. Så vi tog på Hyatt og spiste på deres italienske restaurant. Vi har ikke været der før, men som store fans af italiensk mad skulle den jo prøves. Det er en super smuk og tjekket restaurant med ret fed arkitektur. Køkkenet er en stor firkant placeret midt i restauranten. Mit maniske rengørings hjerte sukkede over den orden og renhed der var i det travle køkken. Vi fik lækker antipasto misto, som var 5 slags italiensk “pålægs” kød, en lille salat, et par gode oste og noget super godt brød. Det er en sjældenhed med godt brød her. Der var meget af det, så det hjalp at vores hovedretter ikke var så store, men tilgengæld meget smagfulde. Spinat pasta med langtidssimret oksekød og kylling i pastarør – det lignede to pandekager rullet med is. Det smagte virkelig godt og vi var totalt mætte og takkede nej til dessert. Vi tog lige forbi Storm P og fik en drink inden vi tog hjem. Der mødte vi en anden dansker som vi har talt med til div. komsammener, flink fyr som arbejer med shipping her. Vi blev så inviteret til ost og rødvin i aften. Der skulle kommer 25-30 andre danskere, så det skal nok blive hyggeligt.

Boller i karry bliver så vores sene frokost i dag og jeg har netop kogt kødboller. Der er vist til 4-5 gange boller i karry. Så resterne må i fryseren og så ellers krydse fingre for at vi ikke får store strømafbrydelser i den kommende tid.

Det kinesiske nytår er lige om hjørnet og de pynter op alle steder og gør klar til stor fest. De regner efter “lunar” kalenderen og derfor falder deres nytår anderledes end vores. Det giver 6 fridage og vi har valgt at rejse væk. Der er millioner af mennesker i byen og det er ikke til at holde ud at være her. Mange lokale rejser selv væk fra alle de vietnamesiske turister som kommer hertil.

Vi skal til et af mine drømme rejsemål og glæder os rigtig rigtig meget. Borneo. Ud at se aber, elefanter, krokodiler og hvad der ellers måtte være af spændende dyr. Det bliver en stor oplevelse. Nå vi lander i Malaysia har vi en enkelt nat på et alm. hotel. Dagen efter skal vi så skal ud på en 3 dage/2 nætter safari, hvor vi skal ud i junglen. Vi sover i camps og lever ret primitivt. Der er personale som laver mad og gør det lidt hyggeligt for alle deltagerne under opholdet. Så tager vi bagefter 2 nætter på et resort som ligger ved junglen og ved et orangutang reservat hvor de tager sig at aber som enten er syge, eller fundet ved folk som har behandlet dem skidt og er taget fra dem. Her kan i læse om turen http://uncletan.com/wildlifetour.html Vi tager afsted søndag d. 30 og er hjemme igen søndag d. 6.

Posten her er ikke så stabil/hurtig/til at stole på, men noget er da kommet frem. Jeg ville have bagt julesmåkager til julen, men manglede forskellige ingredienser som jeg ikke kunne få her. Bennys søster Lene, var så sød at sende et brev med lidt forskelligt til det. Det er så kommer for en uge siden og blev afsendt i starten af december. Men dejligt at det kom frem og  nu skal vi snart til at spise brunkager og kan pynte op med de mussetrappe Mille-Mi havde lavet til os. Bedre sent end aldrig. To breve er endnu ikke kommet frem. Et fra Mor Ulla og et fra min veninde Kikki. Måske er vi heldige, måske er der andre der har uretmæssig glæde af dem. Julepakken fra min far kom dog frem i tide – formiddagen 24. december. Så hvis man skal sende noget hertil skal det være som pakke som er forsikret og med track and trace nr., eller det skal være ganske alm fladt brev. Men det er dyrt at sende en pakke, 268 kr for op til 2 kg. Tilgengæld kommer alm. breve frem på ca. en uge.

Nu vil jeg gå igang med sovs og ris så vi kan få den længede ventede boller i karry. God weekend til jer alle.

Kødboller til boller i karry – og de er prøvesmagt og har fået topkarakter?
Min julegave fra Benny som jeg er meget meget glad for. 80×100 oliemaleri .Lurede allerede på det i maj da jeg var her.
Julepakke fra min far som ankom juledag og bragte jubel og glæde.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er der billeder af lejligheden