Sommerhus step 2

Børnehave, snart er det tid

I dag havde vi fridag fra dagplejen og det betød at vi kunne tage på visit i den kommende børnehave. Jeg har været ude at se på et par stykker som ligger lige i nærheden og så to som ligger lidt længere væk. De to i nærheden er kommunale og de andre hører til friskoler. Sikke en forskel.

Den ene var udelukket mere eller mindre fra da jeg trådte ind. Der var meget larm, det virkede uoverskueligt, det var meget nedslidt, børnene måtte være alene ude i haven uden opsyn, som ligger ud til at en trafikeret vej hvor der bliver kørt meget stærkt. Søde mennesker osv., men bare ikke et sted for os. Den anden var et nyt kæmpe stort lækkert hus og med dejlig have og de havde kaniner- vigtig faktor.  Men…de er nomeret til 40 børn og havde fået dispensation til at have 54. Der er fire voksne ansat. Og altså ikke fire voksne fra start til slut, men henover dagen. Det virker ikke som en optimal løsning.

De to børnehaver som hørte til friskolerne var markant mindre. Den ene havde 20  børn og den anden 26. Begge steder med 4 voksne, det ene plus en leder. Vi valgte den som har 26 børn, fire voksne + leder og den hedder Lillede Egede Børnehave. Den ligger ved Korsør. Vi valgte den bl.a. fordi at de er rigtig meget ude og det er lige Christoffer. De har gymnastik og musik hver uge, huset er helt nyt og med et rigtig fint ude område. Der var en meget afslappet tilgang til tingene og så et meget vigtigt punkt for os, de har mandlige pædagoger. Lederen er også en mand. Det synes vi er rigtig vigtigt for børnene, at der er begge dele.

Nå, men vi var på besøg i dag og B har ikke set det før, så det var fint at han kom med ud at se. Han var ligeså positiv som jeg. Vigtigst af alt, Christoffer faldt ind lige med det samme. Der var tog og biler og så var det fint for ham. Lige da vi kom gik han nysgerrigt rundt og kiggede ind ad vinduerne og efter lidt tid ville han meget gerne ind. Så vi var inde og se og sludre med lederen. Det var en rigtig god oplevelse for os alle tre og vi er glade for vores valg og naturligvis at de havde plads til os. Han har plads fra 1. august.

Det bliver helt klart vemodigt at sige farvel til Shila, vores dagplejemor. Det har været en fantastisk tid hos hende, med et super samarbejde. Men det bliver også rigtig godt for Christoffer at komme videre og få flere udfordringer og nogle større børn at tumle og lege med.

Jeg fik ikke taget et eneste billede af besøget, men her til aften inden badetid, så listede Christoffer op ad stigen og op til far som er ved at gøre klar til at lægge tag her i weekenden. Så tog B lige det her selfie

 

B selfie

Fru Rosenfeldt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerhus step 2