Gid fanden havde den allergi

Allergien, vores uønskede følgesvend

Jeg skrev sidst om at der nu igen var bøvl med Chritoffers allergi og hvor virkelig trætte vi var af den. Det blev faktisk så slemt for ham, at vi begyndte at tro at det måtte være noget andet og mere alvorligt. Hans reaktion var meget lig da vi var i Bangkok til udredning i maj og det viste sig at han havde salmonella.

Vi tog derfor til lægen da han pludselig også havde blod i sin…Well..ja…afføring. Egentlig overvejede vi at tage det næste fly til Bangkok, men vi kunne få en akut tid hos lægen med det samme. Lægen er relativt ny her og vi har tidligere konsulteret en canadisk børnelæge som var samme sted og som var inde i det med allergier og kendte til fpies. Hun er på barsel for tiden, så istedet så vi så en britisk læge som er praktiserende læge som vi kender dem i Danmark. Hun kender derimod ikke til fpies og ved kun hvad der stod i journalen og hvad vi fortalte.

Som sagt var denne gang virkelig voldsom ift at det kunne være en allergisk reaktion. Dels var han forfærdelig dårlig, ondt i maven og svær diarré, og både feber og blod i afførignen er altså nyt, såfremt at det var allergi. Lægen talte derfor også om salmonella igen og en anden bakterie der var i omløb og som gav samme tur som det Christoffer var igennem. Så vi fik afleveret en prøve og fik en skrap antibiotika som han skulle på med det samme. Så var vi ligesom dækket ind.

Han fik det heldigvis bedre som dagene gik og da prøveresultatet kom 3 dage efter var det negativt for de ting der var tjekket for af bakterier. Men tilgengæld var der nogle tal som var meget høje. Nogle indikatorer som tilsammen giver et billede af, at der helt klart var en tarmbetændelse. Google og et par lægefaglige venner hjalp os med at gennemskue tallene og der var ikke tvivl.

Så heldigvis ingen modbydelige bakterier. Desværre en rigtig slem allergisk reaktion. Hvad var det så denne gang? Ærter. En åndssvag lille rund grøn ært. Jeg havde lavet en pastaret til frokost til ham og der var ærter i. Han fik det over tre dage og selvfølig blev det jo kun værre.

Ærter er en af de 10-12 slemme trigger foods ved fpies. Han har fået dem før uden problemer, men nu slog den altså til. Heldigvis er det jo ret nemt at undvære ærter og det er helller ikke noget vi spiser særlig tit. Men det gør det da ikke mindre træls. Fire ud af de trigger foods tåler han altså ikke. Det er klart at vi skal give de andre med omtanke og notere os om han reagerer.

Jeg er med i nogle facebook grupper som handler om børn med fpies i USA og Australien og jeg kan godt se at det fungerer på nogle andre måder for dem. De ser jo regelmæssigt allergilæger og diætister og bliver fulgt nøje og har planer for hvordan og hvorledes med mad og er igennem nogle lange processer for at finde safe foods. Vi har ikke samme mulighed med mindre at vi tager til Bangkok jævnligt. Det er egentlig heller ikke fordi at vi føler at vi mangler vejledning, vi tager det jo som det kommer og en læge og diætist kan jo ikke gøre meget mere end at give redskaber til hvordan vi navigerer i mad junglen. Men nu som da vi havde denne omgang, jamen der er det klart at man selvfølig bliver ked af det på sit barns vegne over at han er så syg nu igen og at hans stakkels lille krop skal have det så hårdt. Det er også frustrerende at bo hvor vi gør og ikke lige have mulighed for at tale med en læge som ved alt om det. Det tager trods alt lidt længere tid at tage til bangkok til et tjek, end til lægen som er 10 min kørsel herfra. Vi må tage til et tjek næste gang vi er i Bangkok.

Men det går og det skal nok gå. Vi gør alt hvad vi kan for at han ikke får mad han ikke tåler og vi må blot være ekstra forsigtige med nye ting. Det er selvfølgelig svært nu hvor han er meget større og løber rundt når vi er nogle steder og er uendeligt glad for mad og propper alt i hovedet, både egen og andres mad. Så det er med at have øjne på ham hele tiden og sikre at intet forkert ryger ned. Vi spørger og fortæller og forklarer når vi bestiller mad nogle steder og alligevel er det sjældent at vi føler os helt sikre. Og så sådan vil det nok altid være så længe at han har allergi. Man lærer jo leve ned det og arbejde med det og tage det som det kommer.


 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gid fanden havde den allergi