Allergi og status

Nu er der gået 2 uger siden at Christoffer fik kiks med mælk og smør i og en uge siden vi færdiggjorde testperioden. Perioden endte, som tidligere skrevet, dårligt og blev desværre efterfulgt af en ret skidt uge.

Hele ugen i Burma gik med først en dårlig mave, så en enkelt god dag, så et par dage med opkast og en dag hvor maven skulle finjusteres. Så alt i alt, ikke sådan udpræget fantatisk.

Vi skulle om tirsdagen over til nogle for at lege og det fint derhen og også at lege. Så gik vi en tur ned i haven alle sammen og Christoffer begyndte at pylre og ville op til mig hele tiden. Jeg spurgte om han var sulten, tørstig, træt havde ondt, men alt var bare no. Så tog han sig til maven…og kastede op. På os begge. Lovely. Så afsted med os og tilbage til hotellet. Han var helt ødelagt da vi kom frem og ville bare ligge og se tv. Til aften nægtede han igen at spise og det endte med et par kiks, vand og et par bidder æble. Da vi satte os for at synge godnatsang, ja så kastede han op igen. Udover os begge. Igen. Så i bad med os og i seng. Stakkels dreng.

Den sidste dag vi havde i Burma startede vi ud med at spise ved morgenmadsbuffeten og Christoffer nåede knap at spise førend at det røg op igen. Så det var ligesom afslutningen på den ferie. Han spiste generelt ikke ret meget og det er der jo ikke noget at sige til når ens mave ikke virker som den skal.

Status er vel i virkeligheden at allergien ift mælk den kører videre. Vi nulstiller hans mave nu og han får intet der har med komælk at gøre. Så må vi se ad engang om 5-6 mdr hvordan det ser ud der.

Det er bare så træls og ærgerligt og vi var ellers mega optimister til at starte med, men desværre. Det er der ikke noget at gøre ved. Det vigtigste er at vi sørger for at han har det godt og får hvad han skal have af de rigtige ting og trives. Og det gør han heldigvis.