Hvad er det egentlig at jeg laver – job og uddannelse?

2 (5)

Hvis jeg kunne, så ville jeg være evighedsstuderende. Men der er ikke så mange penge i det hvis det skal komme an på det.

I august 2005 blev jeg uddannet kontorassistent fra et reklamebureau og var blevet optaget på Markedsføringsøkonom med start en måned efter jeg var færdig. Desværre blev jeg kørt ned af en latterlig PostDanmark bil få dage inden jeg afsluttede min elevtid, og faktisk dagen inden min fødselsdag. Det betød et langt forløb med en ødelagt skulder og nogle operationer. Jeg startede op på uddannelsen, men måtte opgive p.g.a. skulderen. Jeg brugte næsten et år på at få ordnet skulder og prøve at læse, men det fungerede ikke.

Sommeren efter tog jeg på ferie på Jamaica hvor min bror boede og arbejde og efter en uge forlængede jeg mit ophold med 2 måneder. Jeg mødte nemlig ham som i dag er min mand. Jeg tog hjem, opsagde lejlighed og rykkede til Jamaica og arbejde der et års tid inden at vi sammen tog til Danmark igen.

På Jamaica startede jeg også på en AkademiMerkonom og tog et par økonomi fag, men skiftede senere til Ledelse og HR. Den uddannelse færdiggjorde jeg i 2012 i Vietnam. Det var så smart at det foregik via fjernundervisning.

Da vi i 2010 rykkede Vietnam startede jeg på en Kostvejleder uddannelse, også via fjernundervisning fra et akademi i Danmark. Jeg læste sideløbende med mit arbejde og det fungerede fint.

Jeg har en stor interesse for mad og sundhed. Jeg er ikke vokset op med specielt sund mad, omtanke for sundhed og velvære osv. Detgav bagslag i mine teenage år og jeg kæmpede i mange år med overvægt og gør det desvære stadig i perioder. Så det blev en ambition for mig at uddanne og arbejde med det på sigt. Jeg tror på, at vores mad og mikro- og og makronutrienter, betyder langt mere for vores generelle sundhed og ikke mindst sundhedsbillede, end man lige går og tror.  At alt det crap der bliver puttet i forarbejdede fødevarer, og al den medicin og kunstige hormoner som vi fylder os med, har langt større negativ indvirkning end vi selv tror og end industrien mener. Jeg tror at man med korrekt kost og nødvendige tilskud kan afhjælpe en masse og at man bør se på det store billede og ikke bare symptombehandle, men årsagsbehandle. Det er mit mål på sigt, at arbejde selvstændigt med kostvejledning med nogle for mig, særlige interesseområder.

Jeg tog orlov fra studiet da jeg havde barsel og den varede lidt længere end beregnet fordi Christoffer var syg en lang periode med sin allergi og det kostede en del kræfter og krævede meget opmærksomhed. Men nu starter jeg op igen og afslutter til juni 2017.

Men det er jo kun deltids studie og her i Danmark er det ikke helt optimalt at være , hjemmegående, eller kun deltidsstuderende. B og jeg har talt om mulighederne og hvad behovet er for os økonomisk og tidsmæssigt. Da B arbejder i Glostrup så er det mig der står for alt praktisk derhjemme fra kl. 05 om morgenen når han kører og til kl. 17 når han er hjemme. Hente, bringe, handle, gøre rent, lave mad, vaske og og og. Det har jeg det helt fint med, det gør mig ikke noget, vi trækker hvert vores læs. Men vi har også nogle ønsker for vores hverdag og for Christoffer og for at det hele skal hænge sammen, så giver det ikke mening at finde et eller andet job bare for at have et job. Vi rejser jo om et år igen og det der med noget midlertidigt, deltid som også giver en lav løn, det virker lidt ligegyldigt og ikke det værd.

Så…jeg skal til at læse igen. Jeg har søgt ind og er blevet optaget  på Multimediedesign og skal starte til september. Men, for der er et men. Jeg har lidt ombestemt mig og har sendt en ny ansøgning om optagelse på ServiceØkonom istedet. Jeg har alt hvad der skal til og der er også plads. Så det håber jeg. Det er en 2 årig uddannelse og jeg når måske ikke at gøre den helt færdig, men nye kompetencer skal man ikke kimse af. Den indeholde en masse spændende fag, som kran bruges konstruktivt ift min fremtidsdrømme om at blive selvstændig.  Så nu krydser vi fingre og håber. Men uanset hvad, så har jeg jo en plads på multimedie og så kan jeg starte der hvis det falder igennem med den anden. Vi håber

4 (4)

Fru Rosenfeldt

Fødselsdag, fod og gulvvalg

image

Jeg gik lige i stå, eller dagene gik for hurtigt er det vel egentlig.

Onsdag var jeg til forundersøgelse og lægen var egentlig lidt træt af det, for jeg skulle have været til Køge hvor der er specialister. Men det korte af det lange er, at de ikke kan finde ud af hvad det er. Enten er den brækket for 1/2-1 år siden, eller også er det et stykke knogle der altid har været for meget og som laver bøvl nu.

Så torsdag, som også var min fødselsdag, fik jeg MR scanning og ved status om en uges tid.

Efter scanningen mødte jeg drengene på legepladsen og Christoffer prøvede at kramme ænder og vi gik en lille tur. Bagefter fik vi os en lækker brunch og en dejlig lur arm i arm. Til aften spiste vi hos Bedsterne og jeg fik min fødselsdagsfavorit- flæskesteg med det hele og citronfromage til dessert. Hjemme ventede et par buketter blomster fra nogle skønne mennesker. Så alt i alt en dejlig dag med dejlige mennesker.

image

image

I går startede jeg dagen med en dejlig massage og mødte så, igen, drengene bagefter og vi tog ud for at kigge på gulv til sommerhuset. Jeg tror at vi er endt med et pergo gulv som hedder New England Oak. Så skal vi bare på jagt efter den bedste pris 🙂

image

image

Resten af fredag var hygge, rengøring og oprydning…så deeet.

Fru Rosenfeldt

“Hvordan er det så at være i Danmark?”

12

Det spørgsmål får jeg rigtig tit. For vi har jo ikke boet i Danmark i flere år og det var heller ikke planen at være her nu og vi har ikke en intention at bo her. Men sådan gik det og alternativet taget i betragtning, endnu længere tid i Dhaka, så er det absolut det bedste for os lige nu.

Og jeg nyder det, det må jeg sige. De 3 år i Dhaka var de hårdeste år jeg har været igennem. Jeg faldt aldrig til og kom aldrig til at holde af hverdagen der. Bevares, jeg lærte nogle rigtig søde mennesker at kende og har fået et par venskaber som jeg er virkelig glad for. Men alle de omkostninger det havde at være der, der kan jeg ikke se tilbage på tiden og oplevelserne der og sige at det var det hele værd.

Jeg synes det var svært at finde forståelse for det nogle helt basic ting ift hvordan vi ønskede at leve vores liv. Christoffer kom f.eks. i daycare da han var lidt over et år, modsat mange andre som ventede til de var 2 år. Vi havde ikke en nanny og det var årsagen til at mange kunne vente til de der 2 år.  Det der med ikke at have en nanny, det var virkelig mærkeligt. Han kom ikke med de der nanny play groups som var ret populært. Vi havde heller ikke en kok som de fleste andre. Vi havde vores maid og som oftest på deltid. Hvordan andre indretter deres liv må de fuldstændigt selvom, det kommer ikke mig og jeg er egentlig også ret ligeglad. Lidt ligesom at hvordan vi gør ikke kommer andre ved. Men det var ikke helt det vi fik tilbage. Tværtimod oplevede vi at der igen og igen blev stillet spørgsmålstegn til hvordan vi indrettede vores hverdag. Jeg følte at igen og igen skulle forsvare vores valg…og ærligt talt, så er det jo altså ikke kontroversielle valg.

Det gjorde at jeg til sidst trak mig fra det meste sociale fordi jeg blev så træt af at skulle forklare og forsvare igen og igen og igen. Jeg har altid trivedes ret godt i mit eget selskab så det gjorde mig ikke så meget. Men i så lang tid ad så er det ikke optimalt.

Dhaka var ikke et sted for mig. Der var en mangel på frihed til at gøre som jeg ville, komme ud, cykle rundt, gå på gaden og og og. Man forstår det ikke hvis man ikke har været der. Det kan man ikke.  Så det lagt sammen med det sociale som ikke rigtig fungerede for mig, gjorde at det bare vare tre rigtig hårde år. Det kostede en masse tårer og det var helt klart hårdt for B og jeg også. Det var svært for ham at være glad for sit arbejde og at vide at derhjemme sad der en ulykkelig hustru.

Jeg føler mig også snydt for en rigtig barsel og de første par år med Christoffer. For det kunne have været så meget bedre. Det der med at gå en tur med barnevognen, gå til det ene og andet af babyaktiviteter, tumle og lege i haven, tage på legeplads…alle de små ting som er naturlige når man har barsel og en tumling.

Så ja, det korte af det lange er at jeg absolut trives med at være i Danmark lige nu. Jeg nyder friheden, at kunne handle ordenligt ind, købe råvarer som ikke gør mit barn sygt fordi at det er sprøjtet til med gift, at vi kan gå en tur, tage på legepladser, i parker, spise ordentlige steder, gå i fred på gaden, have det på som passer mig. Alt det vi tager for givet. Og at jeg ikke skal forsvares vores helt almindelig valg for hvordan vi vil leve vore liv.

Jeg var så udmattet da vi kom til Dk i December at jeg i en måned bare lå på sofaen fra jeg havde afleveret Christoffer til jeg skulle hente ham. Min krop og hjerne havde brug for at koble helt og aldeles af og få Dhaka på afstand.

Men altså, jeg glæder mig også til vores næste eventyr som starter om et års tid og til at komme ud i verden igen. Det er det jeg, eller vi er det jo, brænder for. Vi har ikke et ønske om at bo i Danmark permanent, tværtimod. Planen er jo at vores sommerhus bare skal være det, et sommerhus og ikke som nu, vores hjem.

Home is where the heart is – og mit hjerte er hvor min mand og søn er. (Så længe at det ikke er Bangladesh.

2 (3)

Fru Rosenfeldt

Chocolate chip cookies

P7230322

I søndags hjalp Niels/Bedstefar igen igen med at bygge, så Christoffer jeg og kørte hjem til Bedste for at hente hende og Munin (højt elsket hund) med ud til sommerhuset. Det er altså fantastisk med sådan nogle bedsteforældre. Jeg fik ro til at nusse lidt om aftensmaden og Christoffer fik hygget igennem og badet og hoppet på trampolin og krammet.

Vi skulle have lidt snacks og jeg tænkte at det var lang tid siden at jeg havde lavet cookies. Jeg kiggede lidt i mine bøger og på nettet og fandt frem til en opskrift jeg har skrevet ned. Jeg aner ikke hvor den er fra, men det er altså de helt perfekte cookies og der er absolut ikke grund til at afvige fra den opskrift mere. De er sprøde udenpå og seje i midten.

Min eneste anke er at der var for meget chokolade. Næste gang skærer jeg ned på den og kommer nødder i. Men som man kan læse af opskriften, kan indholdet variere i det uendelige.

Chocolate chip cookies – 12 store

120 gr sukker
140 gr brun farin
140 gr smør, blød
1 æg
250 gr hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 tsk ren vaniljepulver
150-200 gr fyld.  (Jeg brugte 150 gr chokolade og 20 gr tørret rababarber, men man kan jo bruge hvad man lyster, chokolade, nødder, tørret frugt)

Pisk sukker, farin og smør sammen til en ens masse og tilsæt æg
Bland mel, bagepulver, salt og vanilje i en anden skål og rør langsomt ind i sukker massen.
Tilsæt fyld.

Sæt dejen på køl i køleskab i en times tid.

Tænd ovenen på 175 c varmluft

Tril 12 lige store kugler, vej dem gerne af, ca. 70 gr stykket. Det bliver nogle store cookies så hvis du vil have mindre, så gør du bare det. Men så svarer jeg ikke for bagetiden.

Placer 6 kugler ad gangen på en bageplade med bagepapir og sæt dem i ovnen. De flyder langsomt ud. De skal have mellem 15 og 18 min alt efter om du vil have dem bløde, sprøde med sej midte, eller helt sprøde. Mine fik 17 minutter. Hold godt øje, for det går stærkt.

Enjoy

P7230321

 

Fru Rosenfeldt