Nye store og små venner

I forsommeren kom der er et nyt dansk par til Dhaka, Jeanette og Mikkel, og det viste sig ret hurtigt at vi har ret god kemi. De har to skønne børn, Axel og Anna, så Jeanette og jeg ses flere gange om ugen for at børne kan lege og vi kan sludre og drikke the.

I går var vi inviteret til brunch hos dem og det var selvfølgelig rigtig rigtig hyggeligt. De var så søde at have gjort en masse for at al maden var noget Christoffer også kunne spise. Der er ingen tvivl om at for andre kan det virke rigtig uoverskueligt at lave Christoffer venlig mad, men for os selv er det jo heldigvis blevet en vane og der er ikke rigtig noget vi ikke kan lave så det er noget han kan spise. Det er et spørgsmål om at være dels kreativ og dels vidende om hvad man bedst skifter det ene ud med det andet. Det er ikke bare lige og vi har jo levet med det i over et år nu, så det kører på rutinen. Men især mælkeprodukter jo så stor en del af den danske køkken at det kan være svært at tænke ud af boksen.

Derfor forventer vi heller aldrig at folk gør en masse for at få maden til at passe til Christoffer, men bliver virkelig glade når det sker.

Børnene var lynhurtige til at spise den gode mad og så skulle de bare ned og lege. Hvilket jo var skønt for de voksne som så kunne sidde og sludre om stort og småt.

Axel er knap 4 og Christoffer synes at det er vældig sjovt løbe efter ham og gøre det samme som ham. Anna er lidt over 1 år og Christoffer synes at det er super at kommandere hende rundt og få hende til at løbe efter sig. Gemme sig for hende imens at hun grinende finder ham. Det er helt perfekt. 


Axel og Christoffer – de kan liiiiige være der begge to

Åh åh

Sådan

Søde søde Anna 





Bøvl med maven



Jeg skrev tidligere om at Christoffer har været igennem mælketest for nogle uger siden som desværre fejlede. Siden da har hans mave ikke været rigtig god og til sidst eskalerede det ret meget. Skal spare jer for detaljer, men det var slemt. Vi fik taget nogle prøver her som intet viste, vi troede faktisk at han havde fået salmonella igen. Men der var igenting. Så lægen sendte os til Bangkok.


Vi så først hans allergilæge og dernæst mavetarmlæge. Begge så vi også sidste år og var meget trygge ved. Allergilægen mente bestemt ikke at det kunne være hans allergi igen, heldigvis. Heller ikke en lang reaktion på at han fik mælketest. Tilgengæld sagde hun at han ikke må testes for noget før om et år. Æv

Mavetarmlægen var noget forundret. Der blev taget nye prøver som intet viste. Han talte om de forskellige ting det kunne være og som dagene gik i Bangkok, ja så blev maven faktisk bedre. Vi kom natten til mandag og fredag havde han det fint. Virkelig mærkeligt når intet rigtig var ændret. Og det forskellige medicin han fik ordineret, det nægtede han at tage. Han har i en lang periode ikke spist flere dage i træk, for så at grovæde en dag…og så ikke spise igen. Men det er jo klart at man ikke gider spise når man bliver dårlig i maven. Det betød også at han var meget træt, havde store rander under øjnene og manglede noget næring. Men han skulle dæleme ikke have noget af de syntes.

Oh Well, vi tog tilbage søndag aften og var ikke sådan rigtigt blevet klogere, men med nogle retninger at gå efter og forslag til kostændringer. 

Mandag og tirsdag gik og Christoffer spiste som en lille hest, helt som han plejer når han har det fint. I går nægtede han mad og kl 9 var den gal igen. Vi endte med 7 dårlige bleer på 9 timer. Spørg lige om forældrene var opgivende. 

I dag, dagen efter. Alt normalt. 

Vi har selv haft nogle ting på listen det kunne være og lægen var også inde på det. Fødevarekvalitet. En piv hamrende ringe fødevarekvalitet som er fyldt med en masse dårligt for at få det til at holde og se pænt ud. Skræmmende ikke? 

Men det er jo realiteterne her. Der er en årsag til at folk er så handicappede her som de er. Her er så meget forurening, både luft, land og vand. Og fødevarerne er jo selvfølglig påvirkede af den dårlige næring der er i jorden og al den forurening der er. Når de så også sprøjter som vanvittige med bl.a. Formalin og insektgift, jamen så er vi da ved at nå topmålet. Vi gør naturligvis hvad vi kan for at undgå det, men det er bare umuligt 100%. 

Nu er der kun tilbage at lave en udelukkelsesmetode og se hvad han fik i tirsdags som påvirkede ham.  Step by step. Det er ikke festligt og det er hårdt som forældre at vi ikke kam gøre det bedste for ham. Men vi må lige se tiden an et par uger og tage stilling til hvad vi gør. 

Men hvor er vi dog taknemmelige for at han hele vejen igennem har været i godt humør og at han generelt bare er så glad og nem. Han fik en masse ros fra lægerne ift hans udvikling og humør. Han er motorisk virkelig dygtig, både fin-og grovmotorisk og der er ingenting tvivl om at han elsker at være igang. Der er fuld knald på og han er altid igang med et eller andet. Løber, hopper, kravler rundt på legeanlæg, spiller bold, svømmer, leger med biler, tog og flyvemaskiner. En skøn lille dreng præcis som han er. 

Og Heldigvis var der også tid til at nyde Bangkok, parker, legepladser, gode legetøjsforretninger og bare det at kunne være ude uden problemer 🙂











    Newer posts