Vi rykker til DK

Men kun for en periode…
Vores ophold i Dhaka lakker mod enden og vi har valgt at gøre det endnu kortere for Christoffers og mit vedkommende.
Projektet slutter 30/3 og der er så en periode frem til det næste projekte som starter juni eller juli. Men da der jo vist ikke hersker nogen tvivl om at jeg ikke er fan af Dhaka, så har vi besluttet at Christoffer og jeg rejser allerede medio december. Helt præcis 10/12. Samme dag som hans Day Care går på juleferie. Benny kommer også til jul og så igen februar.
Vi har fået dispensation til at vi kan bo i sommerhuset frem til september og vi har også været så heldige , at der var plads hos Sheila som er en den dagplejemor Christoffer var hos i sommeren og som han var virkelig glad for.

Man må sige at det hele er faldet i hak og det et jo skønt.
Jeg er egentlig ikke meget for at skulle til Dk, men hvis det er alternativet til Dhaka så siger jeg absolut ja tak. Jeg glæder mig til frihed, frisk luft og gode råvarer. Som B sagde den ene dag, så var det nok sundt nok at komme til Dk en periode og blive nulstillet. Både mentalt og fysisk. Jeg tør ikke tænke på hvordan vores kroppe ser ud indeni. Alle de elendige fødevarer, sprøjtegifte og forurening der er her kan ikke andet end skade. Frihed uden at skulle tænke på om jeg ser tækkelig ud. Frustrationer over at vejret er elendigt og vi hver morgen og eftermiddag skal kigge på himlen og finde ud af om det bliver en besværlig eller nem dag ift at arrangere transport til Day Care. Om vi skal have kedelig kylling, eller kedelig hakket okse og hvilke intetsigende grønsager til.

Så ja, jeg må sige at jeg overrasker mig selv og glæder mig faktisk til et halvt års tid i Dk. Og ikke mindst til at være i vores sommerhus. (Vi glemmer alt om sne, regn, slud og alt det andet kedelige. Det kan vi tids nok brokke os over)


Det er her vi bor

Horisont på DR1 havde i går en udsendelse om byen som igen og igen bliver kåret som verdens værste by – Dhaka. Byen hvor vi bor.

Jeg må sige at den skildrer virkeligheden fuldstændig som den er. Måske man ved at se den kan forstå mine frustrationer ved at bo her lidt mere.

Her er videoen sat ind fra youtube, men den kan også ses på DRs side https://www.dr.dk/tv/se/horisont/horisont-2015-09-21#!/

Allergi og status

Nu er der gået 2 uger siden at Christoffer fik kiks med mælk og smør i og en uge siden vi færdiggjorde testperioden. Perioden endte, som tidligere skrevet, dårligt og blev desværre efterfulgt af en ret skidt uge.

Hele ugen i Burma gik med først en dårlig mave, så en enkelt god dag, så et par dage med opkast og en dag hvor maven skulle finjusteres. Så alt i alt, ikke sådan udpræget fantatisk.

Vi skulle om tirsdagen over til nogle for at lege og det fint derhen og også at lege. Så gik vi en tur ned i haven alle sammen og Christoffer begyndte at pylre og ville op til mig hele tiden. Jeg spurgte om han var sulten, tørstig, træt havde ondt, men alt var bare no. Så tog han sig til maven…og kastede op. På os begge. Lovely. Så afsted med os og tilbage til hotellet. Han var helt ødelagt da vi kom frem og ville bare ligge og se tv. Til aften nægtede han igen at spise og det endte med et par kiks, vand og et par bidder æble. Da vi satte os for at synge godnatsang, ja så kastede han op igen. Udover os begge. Igen. Så i bad med os og i seng. Stakkels dreng.

Den sidste dag vi havde i Burma startede vi ud med at spise ved morgenmadsbuffeten og Christoffer nåede knap at spise førend at det røg op igen. Så det var ligesom afslutningen på den ferie. Han spiste generelt ikke ret meget og det er der jo ikke noget at sige til når ens mave ikke virker som den skal.

Status er vel i virkeligheden at allergien ift mælk den kører videre. Vi nulstiller hans mave nu og han får intet der har med komælk at gøre. Så må vi se ad engang om 5-6 mdr hvordan det ser ud der.

Det er bare så træls og ærgerligt og vi var ellers mega optimister til at starte med, men desværre. Det er der ikke noget at gøre ved. Det vigtigste er at vi sørger for at han har det godt og får hvad han skal have af de rigtige ting og trives. Og det gør han heldigvis.

 

Yangon Zoo

Vi er for tiden i Yangon, Myanmar fordi at B har nogle møder herovre ifb. med et nyt projekt firmaet er med i her. Et projekt som Benny meget gerne skulle være med i på sigt. Vi kom i torsdags og har fået set en lille smule by, steder vi kunne forestille os at bo og talt med venners venner som allerede bor her, for at få gode råd. Alt det kommer der mere om i nogle senere indlæg. 

Men, ingen rejse for denne familie uden at se nogle dyr. Så da vi fandt ud af her var et zoo Googlede vi lidt på det for at finde ud af om det var værd at besøge. Vi elsker alle 3, måske især den mindste, dyr, og derfor er det også vigtigt for os at det vi besøger og støtter også er steder som er godt for dyrene. 

Yangon Zoo er fra 1901 og blev dengang åbnet ved hjælp af donationer som kun udgjorde 1200kr. Dengang sikkert en formue, i dag dækker det næppe en dags omkostninger. 

Der er er ingen tvivl om at det er et gammel zoo, men det er faktisk også et rigtig fint sted.  Skrabet, men på en god måde. Autentisk om man vil.

Dyrene har det godt. Befolkningen her er jo overvejende buddhister og de lever jo uendeligt meget i harmoni med andre levende væsener. Vi har aldrig oplevet et zoo hvor dyrene var så tæt på menneskerne som her. Altså bortset fra klappegeder 😉

Elefanter med snablerne helt tæt på for at få snacks, små bjørne som kom helt tæt og vinkede og tigre som kom helt over og gjorde sig til. Det var meget specielt og virkelig fedt at se. 

Desværre var vi der kun lidt over en times tid. Dels småregnede det og dels havde B fået en madforgiftning dagen inden og var ret død for energi. Men ingen tvivl om at vi bestemt, om vi boede her, ville komme igen og igen og igen. 










Det her kunne de lære lidt af  CPH Zoo til deres aber


Et styks meget magelig bjørn






Hej hej bjørn

Hej hej Christoffer


Allergi- optur til nedtur.

Ligeså jublende som jeg/vi var i går, ligeså nedtursramte er vi i dag.

Som jeg skrev er det meningen at man følger et skema og trapper op fra 1 tsk til 2 osv. til at det indgår i et alm måltid, i løbet af en uge. Ugen gik og Christoffer reagerede ikke og lægerne siger at reagerer han ikke efter den uge antager man at han er ovre det. Bevares, han kom med nogle hardcore prutter som vi godt ka huske fra hans allergiramte dage, men det er jo også en hel ny fødevaregruppe som kroppen skal vænne sig til. Men ellers, hu-hej gik det uden problemer.

Indtil i dag. Dag 1 efter ugen. Dagen gik med at tage i lufthavn og komme afsted til Burma. Igen kommer der nogle hardcore stinkere fra ham og selvfølgelig 20 min før landing skal der i den grad skiftes ble. Og her kommer nedturen. Uden for mange detaljer er der slet ikke tvivl om at det er en allergi ble. Og dem har vi haft 5 af på 6 timer. Årh det er ikke fedt. Heldigvis og 7-9-13 har han ikke ondt i maven, men der er ingen tvivl om at han reagerer på det. Kæmpe nedtur.

Nu prøver vi forfra med meget meget lidt og til at starte med undgår vi alt åbenlyst mejeriprodukt og han får så kun hvis at det er skjult. Så må vi se. Vi giver det en uges tid og ser om det bliver bedre, om det bare er gået for hurtigt for ham eller hvordan. Men optimister er vi ikke. Rigtig træls.

 

 

Older posts