Vi har købt sommerhus

Efter en masse snak frem og tilbage om hvorvidt det var en god ide at købe et sommerhus, så er det altså blevet til at vi har gjort det. I dag underskrev vi skødet og pengene er overført.  Men vi har slet ikke set det endnu!!!

Vi har altid sagt at vi ALDRIG skulle have noget i Dk. Som i ALDRIG NOGENSINDE. Men altså….så kom Christoffer og han har lange ferier fra nursery og senere skole. Desuden har han flere hold bedsteforældre i Danmark, andet familie og gode venner som vi ønsker at han får et tæt forhold til. Det betyder også at vi kommer til Danmark 1-2 gange om året. I sommer var vi så heldige at vi kunne låne et hus og til jul lejede vi et sommerhus. Men optimalt er det ikke og slet ikke på sigt. Så vi har talt om det af og til og sendt Niels og Birgit, mine gudforældre, afsted for at se på par stykker. 


Huset vi har valgt havde kun været på markedet en måned. Det var et dødsbo med mere gæld end værdi og arvinger som havde frasagt alt. Vi kom med et bud 100.000 under prisen og det blev godtaget. For blot 2 år siden forsøgte ejerne at sælge huset til over dobbelt så meget som vi har givet. Samme pris som de købte det til for 5-6 år siden. Så det er vist en god deal vi har fået i stand.


Nu venter vi blot på at kunne få nøglen en af de næste dage. Eller dvs. Niels og Birgit får den jo til at starte med. De har nemlig lovet at passe godt på huset for os nu når vi ikke selv kan og de sørger for at det bliver holdt og får slået græs osv. Rigtig dejligt. 

Men men men…vi skal da se hvad vi har købt og derfor kommer vi til Dk 21. marts og bliver til 10. april. Og så er sommerferien også allerede planlagt og denne gang kommer Christoffer og jeg i 5 uger og Benny i 2. Og alle er naturligvis velkomne til at komme og se Villa Rosenfeldt…bare i husker at have arbejdstøj med 😉

Huset er 93 m2 og med et anneks på 10 m2 med 4 sovepladser. Der er stue med brændeovn, udestue, køken, bad og 2 soveværelser. En stor fin og nem have, carport, skur og brændeskur. 

Bær over med billederne, de er fra mæglersiden og taget på min tlf. 



Terror i Danmark

Tv2News kørte hele søndagen herhjemme og vi fulgte med i hvad der skete i vores hjemland. Ganske forfærdeligt og modbydeligt. Det er svært at sige så meget andet.

Et sølle menneske som var kommet på afveje og uden respekt for andre mennesker, deres liv, deres tro og deres ret til at mene og sige hvad de vil. Man kan ikke andet en fordømme den slags handlinger som han udførte.

Jeg har selvfølgelig fulgt med på diverse medier i hvad der forsat sker, hvem der siger hvad og her til morgen så vi nyheder med billeder fra det store optog i København i går  og Helle Thorning Schmidts tale. Smukt at Danmark kan samles på den måde, men en sørgelig årsag herfor. 

Jeg har lige set et klip på ekstrabladet hvor en gruppe unge mænd beder en bøn for manden på det sted hvor han blev skudt. Det rørte mig dybt og var samtidig enormt foruroligende. For selvsagt var han jo nogens barn, bror og ven. Det må være forfærdeligt at være hans nærmeste og have stor kærlighed til et menneske som gør den slags. 

Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke om nogle af disse mennesker sympatiserer med ham og hans handlinger. Tilsyneladende mener mindst en at der vores egen skyld at det skete. http://ekstrabladet.dk/nyheder/terror/ven-af-omar-de-er-selv-ude-om-det-det-var-selvforskyldt/5445654

Det kan aldrig være vores egen skyld, aldrig nogensinde.

Samtidig skal der ikke være tvivl om at jeg personligt mener at ytre sig med ytringsfrihedskortet i hånden og med det som grund for at man kan håne andre mennesker, hvad end det er dem personligt eller noget/nogen som står dem, såsom religion, synes jeg er himmelråbende tåbeligt. Man skal opføre sig ordentligt og være ordenlig mod andre mennesker og ikke provokere for provokationens skyld. Men ikke desto mindre skal vi værne om vores frihed i vesten til at gøre hvad vi vil og sige hvad vi vil. Manglen på friheden til netop det ville modsat set være tragisk.

Vi lever i en mangfoldig verden i dag og på kryds og tværs af lande, kulturer og religioner. Det er svært at sætte sig ind i hvordan andre lever, når det er så langt fra ens egen måde. Men man har et ansvar for at forsøge at tilpasse sig godt som muligt og efterleve de normer der nu engang er hvor man vælger at bosætte sig, eller bare tage på ferie for den sags skyld. 

Jeg synes det er vanvittigt skræmmende det der foregår for tiden, ikke bare i Danmark med i hele verden  og jeg synes ISIS noget at det mest modbydelige der er er tilstede i vores verden lige nu. 

Hvor vi bor lige nu i Bangladesh er der ikke frihed til ret meget. Her er ballade hver eneste dag, folk der protesterer, kaster molotov cocktails  på gaderne, brænder busser af og slå folk ihjel eller gør dem svært skadede. Fordi den ene politiker er mere dum end den anden og den ene vil have mere ret end den anden. Det er så håbløst og absurd den situation vi lever i lige for tiden. 

Vores chauffør har for nyligt sagt til mig at inden for 30 år, så vil Bangladesh være som Europa. En mand som ikke vil lade sin egen kone tage alene på salon for at få ordet øjenbryn. Der er vist lang lang vej igen. 

Jeg håber at i har det godt derhjemme alle sammen og at ingen lader sig skræmme. Det er idioter alle vegne, men hvis vi først bliver bange, så vinder de. 








Politisk uro

Siden vi kom til Dhaka her der været politisk ballade her. Hele det første år var præget af en masse demonstrationer, som oftes mere eller mindre voldelige. Alt sammen dækket indunder friheden til at protestere over regeringen og fusk med valget. Man benytter sig af det som hedder hartal og som er noget Ghandi satte igang i Indien under den britiske koloni tid og dengang var det en fredelig form for demonstration. Det er det ikke mere. I hvert fald ikke her. Ballade, afbrænding, molotov cocktails, lukke ned for offentlige kontorer og blokere for gader. Det er simpelthen så omsiggribende.

Lige for tiden er der hartal hver dag og har været det et par uger. Det betyder at Benny kører senere på arbejde og af sikkerhedsmæssige årsager er biler og medarbejder omarrangeret lidt.

Men denne gang er der også ballade med netværket. Der er så mange sider som bliver lukket ned, nettet er ustabilt og telefonnettet bøvler. Det betyder at bl.a. at det er umuligt at betale med kreditkort i vores område for tiden og ofte er der ikke dækning på telefonen.

I weekenden var vi til internationaldag på den amerikanske skole og da vi kører hjem er der et stort optog af unge mænd i vores område. Det er nemlig eksamenstid og pga, hartal bliver deres eksamen udskudt. Så tåbeligt.

Oppositionslederen bor 2 veje fra os og det er dem som melder hartal hele tiden, så selvfølgelig er folk pænt trætte af dem. Der er et kæmpe politi, militær og medieopbud på den vej.

Så ja, for tiden er det altså noget bøvl her.

Sikke en uge

Pyha, sidste uge var dæleme lang. Christoffer har været syg med hoste, stoppet næse og feber. Han nåede lige at være 1,5 uge i nursery og så blev han ramt og jeg holdt ham hjemme hele ugen. Sikke en pylret, sur, ked af det dreng vi har haft. 

Oveni er vi i en periode hvor han mener at han kan og vil alt selv og hvis han så i virkeligheden ikke eller må, jamen så er den bedste reaktion da at blive enten totalt hysterisk eller dybt ulykkelig. Ja ja, vi får da arbejdet på det der med tålmodighed for tiden. 

Det er da også svært når man ikke kan kommunikere ordenligt endnu. Men det med sprog tager jo sin tid for de små mennesker og især når man er tosproget og skal forholde sig til dansk derhjemme og engelsk i nursery. Det var sjovt at opleve ham over julen i Dk hvordan der kom en hel masse ord på kort tid. Nu hvor vi er tilbage i hverdagen og og nursery, jamen så bliver der ikke sagt så meget igen.  Det er da heller ikke nemt når det er så blandet med de sprog.



Afslapning med Pingu på iPad og det bedste sted at sidde