Det er dyrt at være udlænding

For nylig skulle jeg hjem fra klubben og tog så en rickshaw på vej hjem. Der er ikke ret langt, men man er vel magelig. Normalt holder der altid en håndfuld rickshaws lige udenfor klubben som vi ved at vi kan stole på, de kender adressen på stort set alle medlemmer og det er vældig bekvemt. Der var ingen den dag, så jeg tog med en tilfældig. 

Da jeg kommer hjem og stiger af giver jeg ham 100 taka (7 kr.) i forventning om at få 50 tilbage. “nooo mam, please, 200” Hahahahaa….Are you kidding me?? Jeg betaler allerede over dobbelt så meget som de lokale, så nej tak. De giver 15 taka. 50 tilbage tak. Vores vagt kom ud og blandede sig lidt og var helt på min side og vidste jo godt at jeg allerede betalte for meget med de 50. Så gav chaufføren mig modvilligt 20. Neeej… 50. Så 20 mere… NEJ!! 50 og stop så det show. Så blev han rimelig sur og irriteret…men gav mig 50. Tak for det. 


Benny var til frisøren i sidste uge. En klipning af hans hårpragt (!) står i 10 kr. Det var et nyt sted, samme pris. Han fik så lidt nakkemassage, lidt olie i håret og lidt creme i hovedet vist nok. Alt i alt tog det 30 min. Da han skulle betale de 10 kr + drikkepenge… ja så blev det da lige 650 kr. Han havde jo fået massage og olie osv. Ja ja, det er fint du. Det havde han jo ikke bestilt og ofte er det sådan set med i prisen. B betalte prisen på 10 kr .++  og gik…og blev fulgt efter hele vejen ud til bilen med historier om at nu ville frisøren blive fyret fordi han ikke betalte og hvad ved jeg. Yes yes… 


Det er så nemt at tage røven på udlændinge. Vi betaler over dobbelt pris på alt og det kan jeg godt leve med, det er fint. Men de skal sgu ikke stramme den SÅ meget.  Men det er jo en meget god historie..trods alt


Nyt tøj

Sammen med klapvognen kom der også lige en sending tøj til Christoffer. Jeg har skrevet før at jeg vist godt kan lide en del af det dansk designede børnetøj. Det var også i pakken denne gang. Jeg er ikke til de vildeste farver og det afspejler også lidt udvalget til ham. Jeg har dog været liiiidt mere modig denne gang synes jeg. Så må vi se når det kommer på hvordan det ser ud.










 De lilla futter er en fejl levering, de skulle have været blå

Jubiiii….Turen går til Bali

9. maj tager vi en uge til Bali og en weeken i Kula Lumpur. SÅ skønt.

Men det er ikke bare en hvilken som helst tur…vi skal nemlig på ferie med familien Lykke Bojko fra Australien. Jeg har ikke set Louise i et år. Sidst var i foråret 2013 da vi mødtes i Singapore til en hygge weekend bare os to. Bastian, Elliot og Tristan har vi ikke set i  1,5 da vi besøgte dem i september 2012.

Så det er så sandelig på tide at vi ses. Jeg glæder mig rigtig meget og glæder mig rigtig meget til at de skal møde Christoffer.

SÅ savnede 

Pyha for en uge

Vi startede ud sidste lørdag med en tand der gav voldsomme smerter for den lille dreng. Og hvad vi troede var tilhørende feber.

Men feberen varede i ca. 3 dage og var umulig at slå ned, vældig frustrerende og synd for ham. Så kom der så udslæt på hans lille krop og det viste sig at være en virus han havde fået. Tre-dages feberen. Nu er udslættet stort set væk. Heldigvis.

Oveni er vi så i et af de så berømte tigerspring. Jeg fik af flere veninder anbefalet bogen “Vidunderlige uger”, da jeg blev gravid. Til dem der ikke kender den, handler den om de udviklingsspring børn er igennem i deres første to år. Der hvor de tilegner sig forskellige evner som at kende forskel på former og farver, afstande osv osv. Det er virkelig interessant læsning og mange år studier og forskning der ligger bag. Og så må man da sige at det i den grad, for vores vedkommendei hvert fald, rammer plet. I ugerne op til at de tilegner sig de her facetter, er de…hvad skal vi sige…vanskelige. Men der er jo ikke noget at sige til det. Deres hjerne arbejder på højtryk og alle sanser er i spil. Der sker meget for dem i krop og sind.

Det er virkelig spændende læsning og utroligt at man så præcist kan sige at det og det sker og så kan de det og det. Og det gælder jo alle børn uanset hvor de kommer fra. Meget interessant. 

Nu er vi på den andre side af tænder og sygdom. Springet mærker vi ikke meget til heller, selvom at det varer lidt tid endnu. Han er desværre blevet lidt forkølet oveni og hoster lidt om natten. Men alt er SÅ meget bedre. Virkelig dejligt. Vi er lidt udmattede og skal have indhentet noget søvn. 



Så var der klapvogn


Så kom den tidligere omtalte klapvogn endelig. Kæmpe tak til Barbara som var så sød at tage den med herud til os. 

Det er en vogn som vi vil bruge til rejseklapvogn, selvom den egentlig er en helt alm. vogn og støtten i den derfor er helt i orden. Men også en som vi slet ikke ville kunne bruge her i Dhaka pga terrænet. Hjulene på den vi har i forevejen er noget bedre til det. 

Yay… 
Det er dælme ikke meget at den fylder

 Slået ud
blå blå blå



Super model…eller…men se hvor lidt at den fylder
Older posts