Alle de ting en baby skal have

Listen er lang, men der er jo forskel på need to have og nice to have. Vi er mest på need to have og gider ikke bruge penge på en masse som er unødvendigt. De forskellige babyshops i Danmark er gode til at lave lister med alt det man ikke kan leve uden. Desuden er vi ret begrænset af at vi ikke kan få så meget her i Dhaka og skal derfor købe en del når vi rejser og kommer til Danmark. Men sådan er det jo bare og det arbejder vi ud fra.

Jeg rejser om 2 mdr. og vi vil gerne være så meget på plads som overhovedet muligt til den tid. Vi er stadig ikke nået længere end at vi har fået et puslebord. Men i dag kommer der en snedker forbi og så taler vi med ham om at få lavet seng, skab og en reol. Det er svært at finde noget her som er pænt, selvom der er et par butikker med børnetilbehør. Men ærligt så er det meste noget kinesisk plastik l o r t. Vi skal lige lure et par forretninger de næste uger inden vi endeligt lægger ordren hos snedkeren, men vi skal jo i gang så det kan blive færdigt.

Vi køber en fin Leander vugge i Danmark, ligesom at vi tager en kombivogn, autostol og en Tripp Trapp stol med fra DK også, det er de store ting vi har planer om. Det tøj vi kan købe her er mildt sagt ikke ret pænt…til gengæld er det meget syntetisk 😉 Så det bliver noget med at tømme H&M; når vi er på ferie rundt omkring. Jeg ved dog at et par veninder har noget fra deres drenge som går i arv til os. Rigtig dejligt.

Der er småting vi kan få her, flasker, badekar, termometer og andet nips. Men f.eks. medicin i “hvad nu hvis” tilfælde, det tager vi med fra Dk. Vi kan naturligvis ikke gardere os mod alt, men ift. hvad der er i af forskellige stoffer og doser, så er vi bare mere trygge ved at tage de ting med hjemmefra. Heldigvis er det jo et meget lille menneske og derfor meget små doser, så det lidt vi skal have rækker jo langt hvis det endelig er. Dyner, ammepude osv, det kommer nok også med. Men der er jo også begrænsninger på hvor meget vi kan have med fra Danmark. Så der tænkes logisk for tiden.

Andet bliver hjemmelavet og så er der lige Bedste Birgit som er fuld gang i systuen med at kreere. Det skal såmænd nok gå. Vi har i hvert fald ingen panik og mon ikke at det hele løser sig hen ad vejen? Det tror jeg.

Meeen…udover puslebordet så har jeg da købt to andre ting. Bum bum…så langt så godt.

Et rigtig fint sengetæppe som er alt for stort til vuggen og derfor må vente til han kommer til at bruge sengen. Og så et sæt tøj som er helt magen til noget B har 😉 Det er så fra 6 mdr, så der går også lige lidt tid endnu hahaha

 

Hvad mon baby skal hedde?

Vi – måske mest mig – har naturligvis talt om at BabyBoyJensen nok skal have et andet navn end lige det. Vi har shortlistet en lang liste og har nu 3-4 navne på listen som vi, formegentlig, vælger et af. Vi væver begge lidt rundt mellem hvad vi bedst kan lide og der kommer af og til andre navne op som mulige emner. Så nu er planen at vi tager først endelig stilling til det når han kommer til verden, så vi lige kan se ham an og hvad vi synes er det bedste. Hvilke navne listen helt præcist indeholder, det holder vi for os selv indtil da. Så er der da lidt overraskelse at hente der 😉

Pt. hepper jeg dog på Dynamit Harry Rosenfeldt Jensen…B er ikke rigtig overbevist om de første to.

I øvrigt kiggede jeg på denne side http://www.familiestyrelsen.dk/samliv/navne/soeginavnelister/godkendtefornavne/drengenavne/ for at lave en liste over navne. Der er 12578 godkendte drengenavne på listen. Det tog lidt tid.  Der er rigtig mange mærkelige navne og jeg kan love, at selvom at både Panda, Lurifax, Ninja og Cæsar er godkendte drengenavne, så vælger vi ikke et af dem.

 

Lidt af hvert

Som jeg skrev kort om for en uges tid siden, så var det skønt at være i Vietnam. Det var virkelig fedt at se veninderne i Saigon og hygge med dem. Jeg har savnet dem og hyggen, rigtig meget. B og jeg hyggede også, fik god mad og tullede rundt. Har savnet gode restauranter, at gå frit rundt på gaden, chai latte fra Coffee Bean og hyggelige cafeer.

Vi tog fra Vietnam lørdag morgen og havde planlagt et døgn i Bangkok. Vi er ret begejstrede for Bangkok, selvom vi jo mangler Camilla og Mikkel der 😉 Vi gik som det første efter massage….men noooo, cannot pregnant lady. Suk. Havde så meget brug for det. Nå, men så blev det en tur i malls, biografen og lækker mad om aftenen på El Gaucho som er en argentisk steak restaurant med det mest fantastiske kød – MASH go home 😉  Jeg var omkring H&M; og Zara. Well, måske ikke den bedste ide´når man er gravid og føler at kroppen ikke ret samabejdsvillig og tøjet er begyndt at stramme de forkerte steder. Men jeg fik da lidt med hjem, så det var fint

Desuden fik jeg syet nogle lange nederdele i Vietnam i en lækker tynd jersey, som er virkelig rar at have på her i varmen, og som samtidig er tækkeligt ift. at vi bor i et muslimsk land. Jeg var heldig at Elisabeth også kunne nå at få lavet et par jersey kjoler til mig. Da vi flyttede fra Vietnam var vi klar over at jeg var gravid og jeg vidste jo at vi skulle til et muslimsk land, så jeg var nødt til at tænke lidt smart. Derfor fik jeg nogle kjoler allerede dengang fra Elisabeth. En bestemt model er jeg især glad for og det var den jeg fik mig et par ekstra af. Så nu er garderoben vist på plads til at jeg vokser lidt mere de næste måneder 🙂 
Efter vi havde spist dejlig mad gik vi en hurtig tur i supermarkedet og fik købt nogle ting som vi synes vi mangler i Dhaka. Bl.a. lidt forskelligt at bage med, såsom solsikkekerner…som åbenbart var med skal på. Så der er lang vej til at bruge dem i brød og boller. På vej mod hotellet stoppede vi ved en lille massørsalon på gaden og fik deeeejlig fodmassage. Det var så tiltrængt at jeg faldt i søvn.

Søndag morgen var det retur til Dhaka og jeg må indrømme at det var med et tungt hjerte. Mit humør var allerede påvirket lørdag og det var ikke fordi jeg var en solstråle da vi kørte igenenm byen og til vores lejlighed efter vi ankom til Dhaka. Det var da fint at komme i egne omgivelser, men det var lige umiddelbart det eneste gode. Ja, Dhaka har ikke rigtig vundet mit hjerte eller noget som helst andet endnu. Giv tid giv tid…ikke?

Ellers går tiden som den går. Der har på de 5½ dag vi har været tilbage været hartal to gange og B har måttet arbejde hjemmefra. I dag er B til et balutarrangement som startede kl 9 i morges og varer et godt stykke ud på natten. Jeg ville have været i supermarkedet og handle og holde store bagedag til frysereen. Men der har været ret voldsomme demonstrationer fra lokale som er ansat i tøj industrien over det der skete med bygningen som styrtede sammen. Jeg havde ikke selv set nyhederne, så det var faktisk tæt på at jeg var taget afsted, men B ringede og lige tjekkede hvor jeg var og sagde atjeg ikke måtte gå ud. Jeg kan jo sagtens forså at de er rasende og frustrerede….jeg er bare ikke sikker på at det nytter ret meget at smadrede biler og byen og lade det gå udover andre uskyldige mennesker. Men sådan er kulturen jo desværre her. Jeg kan kun håbe på at alle de berørte får den kompensation som de forskellige organisationer arbejder så hårdt på at de skal have. Desværre virker det ret utopisk når man kender til omstændighederne her.

Så jeg har brugt dagen på at læse, skrive opgave, skype og kedeligt husligt arbejde 😉 Underboen var tidligere oppe for at invitere til fest i aften. Hans hustru har fødselsdag og de ville invitere os med. De er fra Cuba og Guatemala, så den står på latino musik, salsa, masser af øl og alkohol. Rigtig betænksom gestus af dem. Altså hvis ikke det var fordi jeg var gravid og alene, så var jeg/vi nok taget forbi. Men det er måske ikke lige mit rette element for tiden 😉

Jeg vil snart gå i seng med en bog- jeg skal jo gøre mig klog på børn ser det ud til.

Her er lige et par billeder taget i går. Jeg er i dag 25+0 uger…synes tiden går vildt stærkt om lidt er der kun 2 mdr til jeg tager mod Danmark. Puha.

Heldigvis er dunken ikke større end at jeg stadig kan skjule den nogenlunde. Det har jeg det bedst med. Er ikke så vild med opmærksomheden omkring det…og min største skræk er at nogle begynder at røre ved maven – det er alt for grænseoverskridende for mig.

En, endnu en, bygning er styrtet sammen.

http://www.b.dk/globalt/127-doede-og-1.000-saaret-ved-bygningskollaps

I nat 2.30 lokal tid
 Nobody can actually say how many are trapped but it would not be less than 1,600, on top of the 142 already confirmed dead as of 2:30am today. More than 1,000 others were injured one way or the other.

Det har stået i både lokale, danske og udenlandske aviser. I går styrtede en bygning sammen ikke så langt fra Dhaka. Mange er døde allerede, endnu flere sårede og der er mange som ikke er hentet ud endnu. Det er virkelig tragisk med de her voldsomme ulykker. Der gigantiske følger og antallet som er berørt er altid stort her, fordi befolkningstætheden er så stor. Vi taler om 160 millioner mennesker  i land som er 3xDanmark i størrelse.


Jeg sætter stor pris på at venner og familie kontakter os for at tjekke om vi er ok og om det er sket tæt på os. Tak for jeres omtanke. D er det ikke, selvom det vist kun er små 50 km væk. Afstanden svarer dog tidsmæssigt til at køre fra Kbh til Århus eller mere, fordi trafikken er så slem og derfor føler vi også at det er meget langt væk.

Desværre er den slags ulykker, katastrofer er det vel nærmere, ikke unormale. Det sker med jævne mellemrum at bygninger styrter sammen og følgerne er tragiske.  I dette tilfælde var det en klædefabrik og mange ansatte som sad og arbejdede til en minimumsløn. Men en løn som de og deres familie er fuldstændigt afhængige af. I de her lande så er det alt afgørende at selv den mindste indtægt hives hjem. Så selvom de menneskelige omkostninger er tragiske, så sker der desværre en dominoeffekt på flere planer.

Og så er der hele debatten om at det fuldstændig vanvittigt at folk arbejder under de vilkår ift. løn, miljø og sikkerhed. Mon ikke også de danske virksomheder som fik varer fra den fabrik får på puklen den næste tid…Men det er en helt anden historie.
 

Back in Saigon

Jaaaahhh, endelig kom dagen hvor vi tog til Saigon. Jeg har glædet mig meget til at komme tilbage og se mine veninder her. Jeg har det lidt svært ved at falde til i Dhaka, så det her break betyder meget for mig.

Vi var en time forsinket fra Dhaka og havde en mellemlanding i Bangkok på en time og et kvarter. Det blev jo så kun et kvarter, så der var pres på. Men vi blev modtaget direkte ude af flyet og blev kørt til det næste fly. Jeg kunne se bagagebåndet til flyet og kunne se at 4 kufferter kom med…desværre ikke vores. Men det var ikke værre end at de kom med et andet fly samme aften og landede på hotellet ved midnat.

Både B og jeg havde aftaler med det samme vi landede. Pigerne havde en aften ude og B havde aftalt balut. Så vi var lige rundt om hotellet og stille håndbagage og så afsted. Det var så skønt at se dem alle sammen. Åh de har været savnet. Og det var dejligt at nogle også var glade for at se mig 😀

Ved 1 tiden ville de andre videre, men jeg tog til hotellet, var vildt træt og magtede ikke lige al det røg- man må ryge indenfor her jo. B kom også kort efter. Vi nød at kunne sove med AC og ikke i 35 grader og totalt klistret som i Dhaka, vi får nemlig først AC slut april. Ret ufedt når det bliver 40+ og man kun har nogle fas i loftet.

Nu til morgen er B taget ud for at spille golf, jeg smutter lige en tur rundt i byen og nyder friheden med at kunne gå rundt, gå i fred og at der er noget at gå i rundt i…by, malls og butikker. Så har jeg frokost aftale med søde Elisabeth, som jo vitterligt er på bristepunktet i sin graviditet, 14 dage til termin. Så en ren hygge og afslapningsdag, I aften tager vi på Beirut, en libanesisk restaurant som har den lækreste mad og super god steming- ren kæreste aften.

Jeg nyder at være her