Bye bye Saigon, hello Dhaka

Ja så er det officielt. Vores tur for nogle uger siden til Dhaka, var en studietur. B fik nemlig tilbudt en stilling på et projekt der og vi skulle lige over at se det inden vi sagde ja. Vi har sagt ja.

Det hele er gået lidt stærkt og fra vi var der, har der egentlig bare været en hel masse praktisk som skulle ordnes. Det er nu ordnet og huset er pakket helt og aldeles ned og vi er klar til næste eventyr som starter engang i starten af janaur.

Jeg har desværre været småsløj de sidste par uger også, så det hele har trukket ekstra tænder, nu når energien har været i bund. Heldigvis er alt overstået og nu skal vi bare nyde juleferien,

Vi ankom i Bangkok i formiddags og er tjekket ind på hotellet og har naturligvis allerede været hos Camilla og Mikkel og se lille Filippa for første gang. Uden tvivl en lækker lille sag 😉

Lige nu slappet vi af på hotellet og skal så mødes til aftensmad med juleholdet- Camilla og Mikkel og mikkels forældre, her senere.

Nøj hvor jeg nyder tanken om 14 dages ro afslapning efter de sidste par uger.

God weekend til jer alle

Dhaka, Bangladesh

Som jeg skrev forleden, så var vi i Dhaka for 14 dage siden for at se på et projekt som Bs firma arbejder på deroppe. 

Man hører så meget om Dhaka fordi det er et ret esktremt land:
Påstand – Der ligger døde og flyder i gaderne Fact Nej det gør der ikke.
Påstand – Det larmer helt vanvittigt meget Fact Vi nød stilheden

Påstand – Der er mennesker overalt Fact Vi følte vi var på landet

Men når det er sagt så er Bangladesh jo ikke ligefrem “The land of milk and honey”. Tværtimod. Det er et af verdens fattigste lande. Det er 3 x Dks størrelse og der bor 160 millioner mennesker. De har ingen resourcer andet end deres arbejdeskraft. Det er fattigt, der er tiggere i gaderne som bor og sover der, der er mere støvet end i Sahara, de har massive problemer med oversvømmelser hvor 1000vis dør hvert år. Der er vanvittigt varmt om sommeren og kooooldt om vinteren. Der er absolut intet at lave i Dhaka- som i overhovedet, og det er jo et muslimsk land så det er ikke fordi der er clubs og barer man kan underholde sig på. Tilgengæld er der klubber som er store villaer indrettet med restaurant, bar, tennisbaner, pool, spa osv. Ikke noget vildt og fancy, men det fungerer og det er det vigtigste. De er virkelig populære og de fleste nationale grupperinger har en, Scandinavien, USA, England, Tyskland osv… rigtig godt koncept. 


Nå, men vi tog derover, en lang tur med 6 timer i Singapore lufthavn den ene vej og 8 den anden vej. Suk. Effektiv flyvetid var altså kun 5½ time. Men B udnyttede tiden i lufthavnen til fulde 😉



Vi ankom onsdag aften og torsdag tog B så ud på kontoret for at se hvad de laver. I mellemtiden tog jeg i den Nordiske klub og sludrede med Morten som er manager, mødte en sød pige som er flyttet dertil med sin familie, efter at have været i Zambia i en årrække. Hendes mor har pudsigt nok taget samme uddannelse som jeg igang med. En lille verden.

Vi holdt til i den bydel som hedder Gulshan som er expat området i Dhaka. Som expat kommer man ikke rigtigt mange andre steder i hverken Dhaka eller Bangladesh. Igen, der er intet at lave, se eller tage sig til. Så derfor rejser de fleste også på ferie eller weekend hver 2. måned. 

Om aftenen tog vi til et arrangement i den Nordiske klub hvor der var spisning og liveband som spillede jazz og blues. Super hyggeligt arrangement.  Puha… det var koldt. Bevares, det er ikke snestorm koldt. Men når man kommer fra Saigon med høj sol og 38 grader så  var det altså koldt at komme til 18-20 grader. Specielt når man ikke lige har stort tørklæde, varm jakke eller andet med. Brrrrr… Da kl. var 22 var det simpelthen for koldt for mig og B og jeg tog hjem for at sove. 


Fredag havde vi tid til at se lidt på området. Det er et meget meget lille område. Der er ikke meget at se. Men når man også kun lige er landet, har kort tid og ikke kender til det er det svært at vide hvor man skal gå hen. Men vi fik luret, set hvad supermarkeder i Dhaka bød på. Meget bedre end her. Når vi handler her er det flere forskellige steder, frugt og grønt i økoen, kød i øko eller metro, mælk, smør og tørvarer i supermarkedet, ost og pålæg i gourmeten – ret træls. I Dhaka er det hele samlet med en slagter i supermarkedet, lækker grøntafdeling og stort udvalg af internationale varer. Der var sågar Lurpak, det har vi ikke set i årevis efterhånden. Fantastisk.
 Billederne her er fra Downtown Gulshan


Mere autentisk bliver det vist ikke 


Vi fandt også en lille shop med de fedeste ting i bl.a. messing. Jeg har ledt efter messing fade i nogle år og pludselig stod jeg overfor et meget overvældende udvalg. Det blev til 2…indtil videre 😉 Derudover sælger de skibs ting. Altså alt muligt som er på skibe og som er salgsbart. Store skibe som har udtjent deres pligt kommer til Bangladesh og bliver splittet ad. Det er en ret stor “industri”. Vi var også forbi en shop med sarier og jeg har jo en svaghed for indisk stil og synes at sarier er så smukke. Så jeg købte et par stykker og har allerede klippet og skåret og er igang med nogle projekter med dem. Mere om det en anden gang. 

Sådan et par vil jeg gerne have på mit kontor

Fine fine lamper

Om aftenen var vi i den amerikanske klub sammen med Hillarie som er kontorchef for firmaet i Dhaka. Rigtig lækker mad og en hyggelig aften. Men igen..kooooldt. Og jeg havde ellers stort alt det tøj på jeg overhovedet havde i kufferten hahaha…. 

Lørdag skulle vi tidligt op og ud at se på projeket og i 6 timer var vi rundt i Dhaka og se hvordan de med håndkraft hakker, graver og roder og regerer. Det var virkelig spændende og meget langt fra hvad vi er vant til at se. Både i Dk og her i Vietnam. 

Et lokal kontor på et af projektets sites




Vi var også i et unplanned area -aka slum. Det var meget interessant. Folk var meget søde, interesserede og velkomne. Det er meget langt fra hvad vi er vant til her hvor folk er ligeglade, er totalt service forladte og hellere undgår en, end at være i kontakt. Det gode i Bangladesh er også at stort set alle taler engelsk. Det var spændende at se hvordan Bs kollega i Dhaka arbejdede og involverede de lokale og hørte på hvad de havde at sige og brokke sig over.

Samtidigt var det lidt et cirkus. Uanset hvor vi gik, blev vi omringet af nysgerrige folk og folk stillede sig meget lidt diskret op ad en for at tage et billede. Men igen, søde og venlige folk. 




Om aftenen fløj vi tilbage til Saigon og ja…blev ramt af den larm der nu engang er her i byen. Vi ryster på hovedet hver gang vi har været ude at rejse og kommer retur og går ud af lufthavnen. Jaja, sådan er det. 

Men Bangladesh, meget mere end vi troede. Vi havde sat forventningerne meget lavt og vi blev udelukkende positivt overraskede. Nogle gange er det meget rart at se hvad “the fuss is about”. Jeg følte mig overraskende godt tilpas i byen. 

God søndag og 2. advent til jer alle. 

Julebilletterne er booket

B og jeg skal holde jul med de unge smukker mennesker Camilla og Mikkel og lille Filippa i Bangkok. Det glæder jeg mig meget til. Jeg har ikke set Camilla siden i sommer hvor jeg var på hospitalet der og der var hun jo over halvvejs i sin graviditet. For næsten en måned siden kom Filippa så til verden og jeg glæder mig naturligvis til at se den lille nye verdensborger. Det er altid noget helt særligt når ens veninder bliver mødre. Så det bliver rigtig godt at komme til Bangkok på alle mulige måder.

Camilla og Mikkel fra nytårsaften 11/12 som vi holdt her

Vi tager dertil fredag d. 21. og retur d. 25 om aftenen. B skal jo nå på arbejde onsdag-fredag efter jul, så det bliver ikke længere end det. Men mon ikke også vi sagtens kan nå en masse hygge, jul og lidt shopping? Det tror jeg nok vi kan.

Og så tror jeg at B pakker golfskoene med så Mikkel og ham kan tage en runde under palmer og julestemning i 35 grader :o)

Uønskede gæster #3

Ja, alle gode gange 3. Benny og jeg kom hjem søndag morgen sidste uge efter 5 dage i Bangladesh…og kom hjem til endnu et indbrud. Denne gang har de jo så desværre haft tid nok, da vi ikke var hjemme. 

De har forceret vores nato pigtråd som hele huset er pakket ind i, de er kravlet op ad muren og balanceret på et 5 cm. bredt repos og  brækket ruden til vores badeværelse som ligger i soveværelset, op. De har også klippet strømmen til huset da alarmen gik igang og fangede dem på radaren. Alle skabe og skuffer er låst med gode låse, men man kommer jo langt med et brækjern og kan dermed smadre alt og få adgang til det man vil. Så ja, alt er væk. Smykker, computere, iPad, kamera, tasker… alt. Det der er tilbage, er hvad vi havde på os og hvad de ikke mente at kunne omsætte. 

Jeg har haft det virkelig skidt med det der er sket. Selvom vi to gange før har taget nogle tyve i at være igang og B fik skræmt dem væk, så har jeg har haft det ok med det og taget det ret roligt. Men denne gang har det sat sig og jeg har måtte opgive mine logiske, praktiske tankegang og har ikke haft det ret godt. Jeg sover ikke huset med mindre B er her og det er han jo kun i weekenderne. Jeg kan ikke lide at være her når det er mørkt og tanken om at skulle være her alene om natten, er meget ubehagelig. Vi aner ikke hvad der sker og hvad så hvis jeg er alene hjemme en nat og der kommer nogen igen? B har det heller ikke ret godt med at jeg skal være alene og han er 1½ times flyvning herfra og intet kan gøre i så fald. Vi har derfor naturligvis også opsagt vores lejekontrakt pr. 1/1 og skal jo definitivt ikke bo i hus mere.

I sidste uge sov jeg hos vores gode venner Rikke og Jacob, så har B været hjemme i weekenden og fra i morgen sover jeg hos Elisabeth, til B er hjemme igen. Tak for hjælpen til dem. 

Det er få der ved hvad der er sket og det har også været nogle hårde dage at komme igennem og er det stadig. Jeg har taget min del af tudeture over det her og kan ikke garantere at der ikke kommer flere. Det sidder som en dyb frygt og nervøsitet og jeg har en mistro som har sat sig virkelig godt fast. Det er sgu ikke så fedt at have det sådan her. Jeg får heldigvis brændt en masse af når jeg træner og kan med pulsen i vejret få raset lidt af.

Vi har desuden været rundt på markeder for at se om vi kan finde noget af det som er stjålet, men uden held. 

Politiet blev naturligvis informeret og de var dybt rystede over det som skete. Sidst de var her, foreslog de udover vores alarmsystem at få pigtråd. Vi valgte så natomodellen. De eneste to alternativer her er en vagt og en hund. En vagt kan man ikke stole på, da det ikke er en sjælden historie, at de laver aftaler med banditterne og vender hovedet væk og får så en del af rovet. Hunde forgifter de og/eller slår ned. Intet af det er jo optimalt.

Så det er situationen lige nu. Vi har det ok, ikke fantastisk, men okay. Vi har styr på hvor jeg kan sove og B er sød til at ringe flere gange om dagen og spørge om jeg har det ok. De få som ved det har også været søde til at støtte, smse og ringe og det betyder altså alt. Tak til jer. 

En kedelig opdatering herfra, men sådan er det jo. En af dagene kommer der fortælling og billeder fra turen til Bangladesh, som var en forretningstur for B og som jeg hægtede mig på 😉

God 1.advent til jer alle

PS – meget vigtigt, Stor tak til Niels og Birgit for de mest fantastiske drejede juletræer som skal udgøre det for advenstage. Elsker min adventskalender!!!