Er det mon snart jul?

Det tror jeg det er, for postmanden kom nemlig i mandags med julestof til mig.

Det er ikke rigtig til at finde noget her i fine mønstre og som kan gå for at være julede. Jeg er ikke til det der meget røde og grønne og klassisk juleagtige. Her i huset kører vi lidt i lilla, bordeaux, rosa og gyldne nuancer. Så det er stoffet naturligvis indkøbt i. Jeg var på Etsy for at finde stof og jeg fandt dette fine julestof i sewlovefabrics butik. Det tog kun 3 uger før det var fremme, så det var bare rigtig rigtig godt.

Jeg er naturligvis vild med det jeg har valgt

I går aftes sad jeg og klippede lidt skabeloner ud så jeg kan sy nogle hjerter, fugle, kræmmerhuse og babushkadukker. Dukkerne bliver i det stof også og med bånd og sådan, men kan jo fint stå fremme året rundt. Jeg har en masse pladevat til at fylde i alle tingene. Håber at jeg får det syet denne uge 🙂



Weekend på Phu Quoc

For 14 dage siden tog vi til Phu Quoc sammen med far og Ida, på en lang og afslappende weekend. Vi har jo ikke rigtig fået rejst rundt i Vietnam fordi B arbejder på den måde han gør og det betyder at han først er hjemme sent fredag eftermiddag og skal afsted mandag morgen, så det gør det lidt svært at tage på weekend. 

Men nu skulle det være. Far og Ida tog dertil om tirsdagen og B tog en fridag og vi tog så dertil fredag morgen. Vi boede på et rigtig fint resort og havde en fin hytte. Der var et par lækre pools, en til børn og en til voksne – lækkert når man ikke er sååå pjattet med de dersens larmende børn. Fantastisk strand med det fineste hvide sand og blå vand. 

Men men men…jeg havde jo gipsen med mig. Vi afprøvede stranden, men det var simpelthen for varmt for mig at ligger der uden at kunne gå i vandet og køle af. Så vi gik til poolen og den var lige indrettet til at jeg kunne ligge på en kant med 2/3 dele af kroppen i vandet og benet oppe på fliserne. Det så garanteret fjollet ud, men det virkede og jeg kunne holde det ud ift. varmen 🙂 

Fredag aften spiste vi sammen på vores hotel og det var rigtig godt. Vi tog på night market og der var perler i tonsvis og fisk og skaldyr i endnu større mængder. 

Hmmmmmm


Lørdag havde vi lejet en bil og var på et par perlefabrikker og fik meget fint forklaret hvordan det er med de perler og hvordan de bliver produceret osv. Det var meget interessant og man får forståelse for, hvorfor det ikke er helt billigt. 



Kan du se perlen?



Så var vi forbi en lille havneby som skulle være meget hyggelig..not so much, men sådan er det. Vi kiggede, fik en sodavand og kørte igen. 

Spise her, eller tage med hjem?



Vi var på en peberplantage og det var meget sjovt at se hvordan det vokser. Far og Ida købte peber nok til de næste par år.

Asian style



 Vi sluttede af med et tempel og det var vældig fint, tror det var som Cao Dai templet i Saigon. 

En dreng som syntes at far var helt fantastisk 😉


Vi spiste på en skøn restaurant om aftenen. Virkelig lækker mad. Jeg fik noget suppe med kammusling og lam til hovedret og B var på carpaccio og bøf. Virkelig lækkert. Far og Ida fik et kæmpe fad med skaldyr som bestemt vakte lykke. 



Søndag stod den på afslapning og så skulle vi til lufthavnen ved 13 tiden. Jeg havde desværre ret ondt i ben og fod efter den lidt aktive dag forinden, så jeg var ikke rigtig i topform til noget. 

Men det var en rigtig god weekend, sol vand, oplevelser og lækker lækker mad 😉 

En masse der skal gøres

Jeg får ikke skrevet så meget herinde som jeg gerne ville. Der er faktisk en masse jeg gerne ville for tiden, men som jeg ikke får gjort. Blev sat lidt skakmat i 3 uger pga. gipsen og så var min far og Ida her jo også i 3 uger og jeg valgte at bruge tiden sammen med dem, frem for på kontoret – selvsagt.  Gipsen røg for 7 dage siden og jeg nyder virkelig at kunne gå frit rundt og ikke været irriteret og generet af den. Jeg var ret nervøs for at få taget tråden. Jeg har vist kun prøvet små enkelte sting og sting som selvopløselige. Lægen har lavet et langt snit på ca 10 cm. og da jeg er pige og ikke pirat, så har han lavet det virkelig fint og med en lang tråd, frem for små sting hele vejen ned. Ergo var det også en lang tråd der skulle ud. Jeg tror det var godt at jeg var forberedt på at det ville gøre ondt, for det gjorde det. Tråden sad fast og han skulle virkelig hive til. Han hev så meget til at tråden knækkede for ham. Det var ikke så meget det at det gjorde ond, det gjorde det, men det brændte helt vildt. Men ud kom den. Lægen var virkelig ked af, at det var så besværligt og sagde det kun skete 2-3 gange om året. Jo jo, jeg fik noget for pengene må man sige. Foden er lidt lille, musklerne er svundet noget ind og den er øm fordi den er så “tynd” at gå på. Men mon ikke at det kommer hurtigt. Jeg satser på at starte op på træning i morgen og så give den gas. 

Studiet er også blevet forsømt og jeg skal have læst op og have lavet nogle opgaver. Det skal jeg nu nok nå. Næste undervisnings weekend er starten af december. Så der er god tid endnu.  Og træning trænger jeg til. Jeg har haft problemer med foden i ca. 6 mdr og jeg har ikke rigtig kunne træne så meget som jeg ville. Det har kostet på formen og vægten og der skal altså lige rettes op på det. Så de næste måneder står den på træning og sundhed. Og det går jo fint i hånd i hånd med mit studie.  Jeg er blevet spurgt om at hjælpe på en irsk pub med deres menu og har arbejdet lidt på det i nogle dage og i morgen starter jeg test køkken sammen med kokken, så det kan blive godt. Det er min venindes mand som har investeret i stedet og har tiltro til at jeg kan noget i et køkken. Det skal jeg så bevise. Glæder mig til at prøve det af. 


Der er en stor balut turnering denne weekend, så B har haft travlt hele ugen med at hjælpe til. I dag starter de op for alvor og jeg ser ham næppe før mandag morgen hvor han så rejser til Vinh igen og først er retur fredag eftermiddag. Håber næste weekend er lidt rolig og vi får lidt tid sammen. Satser på en en bio tur og skal se den nye 007 film. Det glæder jeg mig meeeeget til! 

I dag har jeg en slap-af dag og har fået skypet med Camilla fra Bangkok. Det var så hyggeligt at sludre og blive opdateret. Camilla og Mikkel bliver forældre på mandag og jeg glæder mig til, at de har overskud til barselsbesøg. Det tager jo nærmest ligeså lang tid og koster det samme at tage herfra til Bangkok, som fra Kbh til Århus. 

I aften er der møde på konsulatet som der altid er den første torsdag i måneden og det tager jeg også til, sammen med Anne som er vores nye formand for den danske forening. Det er altid hyggeligt på konsulatet med glade mennesker, informationer om hvad der sker for tiden, snak og en enkelt fadø. Så en totalt afslappet dag. 

God dag til jer alle.