En masse gode ting at se til

Jeg lever stadig højt på at have fyldt kontoret op med hyggelige kreative ting fra da jeg var i Bangkok. Jeg måtte lige rykke lidt rundt på reolernes inhold og købe et par plastikbokse til at gøre det hele lidt mere overskueligt og ordenligt. Jeg elsker jo at sætte alt i orden, korrekt orden. B bliver en lille smule stresset over det nogle gange. Køkkenet har ændret sig en del gange i forhold til hvor hvad er, siden vi flyttede ind. Men det handler jo bare om at finde den helt perfekte plads til hver ting 😉


Her er hersker der orden 🙂




Mine nye bøger som jeg glæder mig til at gå igang med at lave ting og sager fra. I kan alle forvente hjemmelavede gaver fremover
 😉



Mit patchwork tæppe er så småt på vej til at være done. Altså det har jo sådan set ligget sådan der i en uge, men nu har jeg fundet kantbånd og også sat det fast med nåle osv i kanten….men det er lige det med at sy kantbåndet fast også. Mon ikke det bliver ordnet denne weekend – det tror jeg nok.




Udover det har vi lavet en sækkestol. Vi fik en kæmpe stor en fra nogle vi kender som producerer dem, men størrelsen var lige i overkanten. Så jeg fik lavet et hylster til den som er i samme størrelse som Fat Boy sækktestolene. Jeg har jævnligt talt om en sækkestol og B har rullet øjne ad mig og slet ikke kunne se hvad den dog skal. Det er så endt med at sækkestolen er hans hofplads. Sådan kan det jo gå.
 




En lille tavle har jeg også lavet. Den var ganske alm lys træfarve som man stadig kan se svampen har der på billedet. Men så gav jeg den noget papir på og så passer den fint ind i køkkenalrum med det røde billede og den røde SAS-vogn. Jeg lavede en lille fejl der hvor der er to hjerter og skjulte det så med…hjertene.





Næste projekt er en marokkopude i patchwork. Jeg har ikke besluttet mig for hvordan toppen skal være endnu, men noget stjene eller bare aflange trekanterrundt der mødes på midten måske, det finder jeg nok ud af. Den skal være i lilla, gyldne og lysgrønne nuancer. Det bliver nok i baner rundt i siden ligesom den på billedet jeg snuppede af Camillas firkantede pude. Min skal så være i marokko-model – altså rund. Den er stadig på tegnebrættet så ved ikke helt hvordan det ender op.







I weekenden skal vi i bio og se batman og jeg glæder mig virkelig meget til at se den. Den har først premiere her i dag. Har bestilt en tidlig aften forestilling i håb om at der så ikke er så mange. Bagefter tager vi på en ny italiensk restaurant og spiser. Det ligger på et indisk inspireret resort som lige er åbnet, det glæder jeg mig til at se. 


Og så er der lige en studiebog der skal afsluttes og opgaver der skal laves. Har aftalt med mig selv at det skal være klaret på søndag. B er alligevel til golf hele dagen der, så jeg kan jo pænt sidde på mit kontor og læse.

Jeg fik iøvrigt dem her af vores søde hushjælp i dag, meget fin opsætning og en rigtig sød tanke fra hende 🙂

Rigtig god weekend til jer alle

Uventede gæster

Vi fik uventede gæster i sidste uge om tirsdagen. De kom voldsomt tideligt og var bestemt ikke indbudt til kaffe eller citronmåne. 



Heldigvis bor jeg sammen med SuperB og han hørte at der skete noget. Jeg vågnede 2.30 ved at han larmede og trampede og råbte og farede ud af soveværelset og jeg tumlede så også ud af sengen. SuperB larmede og tændte lys og gik så ellers huset igennem – for noget havde han hørt. Men vi fandt intet og ingen tegn på at der skulle have været nogen. Ikke engang mudrede fodspor og det havde ellers rengnet nok til at der ville have været det. Umiddelbart var jeg lidt i tvivl om det var nogen som havde været ved huset B havde hørt, han sover meget let og hører en mus kravle over vejen 100 meter væk. Cirka. 

Vi gik i seng igen og da vi så stod op igen opdagede vi ruden på billedet. Satans. Der havde sgu været nogen og det var naturligvis det, at ruden var blevet sparket ind, som B havde hørt. Vedkommende har nok troet at det var en enkelt lille rude, men det er snyde lister og det er et stort og heldigvis tykt glas. Godt at B vågnede. 



Det er selvfølgelig rigtig træls, ubehageligt og pisse frustrerende at have forsøg på indbrud. Når det er sagt, så har vi det begge ok, for vi har jo sat det alarmsystem op som vi købte i Australien. Så var banditterne kommet ind, så havde alarmen fanget dem. Hvad der så var sket derfra er ikke til at sige. Men B har i hvertfald en golfkølle liggende ved siden af sengen nu 😉


Jeg fik fat i vores landlord og vores søde maid hjalp med at få fat i vores vagtmand – som havde været forbi huset 20 min. før det skete, og politiet. Vagten var meget sød og sagde at han fatisk holdt ekstra godt øje med vores hus fordi vi er udlændninge og der tidligere har været nogen forbi her. Politiet tog rapport og spurgte 27. gange om noget var stjålet, men det kan man jo ikke ligefrem påstå var muligt for dem. Glarmesteren kom et par timer efter og satte en midlertidig rude i. I dag har der været folk forbi og tage mål til pigtråd, så det får vi sat op nu. Nej det er ikke pænt og det er da super træls at vi skal have det, men sådan er det jo. Det må vi leve med når vi har valgt at bo her og især i det her område som er fyldt med udlændninge og man dermed bare er mere sårbar her for tyve og banditter der tror man har guld og diamanter liggende alle steder.


Mange har en vagt fast, men det er vi ikke interesserede i. Vi føler ikke at vi kan stole på dem, og området her er trods de par hændelser der har været, ret sikkert – endnu mere når vi får pigtråd. Det er heller ikke sjældent, at man hører om vagter som “ikke opdager tyvene”. Udover det så er det kun om natten vi skal have en og alle natvagter dobbeltjobber, så når de har natarbejde sover de kun. Og så længe SuperB er i huset, så skal det nu nok gå det hele. 

Så skal jeg hjem



Jeg flyver mod Saigon i dag kl 15.30. Det bliver rigtig rart at komme hjem igen.
Jeg har været til de sidste lægetjek og fået et kæmpe arsenal af medicin som kan slå en mindre gris ned. Skal fortsætte med binyrebarkhomorn som jo virkelig er usundt for kroppen, så jeg er ikke meget for det, men det er jo bedre at det hele går i orden. De har jo så også diagnoseret det med lidt af hvert og jeg bliver behandlet for det hele; akut leddegigt, senebetændelse og ledbåndsbetændelse. Lægerne i Dk hos forsikringen har været med på sidelinjen hele vejen, så jeg har fået bekræftet det hjemme og fået gode råd der også, det er rart. Når man gør noget, skal man gøre det helt og det må man sige at jeg har gjort.
Medicinen og de øvelser jeg har fået ser ud til at arbejde fint sammen og bedringen er da vist på vej. Men det vil tage sin tid og træningen må ligge lidt i bero indtil da. Det sidste er ret træls nu når jeg lige var kommet så godt igang.


Men selvom der har været en masse frem og tilbage og læger og en anelse frustration, så er det hele jo gået godt og det har trods alt været en hyggelig uge og jeg fik en masse godt ud af det også. Ny symaskine, et par bøger og udstyr til at være lidt mere kreativ. Camilla og jeg har allerede fået lavet nogle sager og hendes lege/pusletæppe er bare blevet helt fantastisk fint. Jeg gør det jeg har arbejdet på færdigt når jeg kommer hjem igen, men færdigt og fint skal det nok blive. Jeg er lidt pjattet med at lave patchwork og har købt en bog med en masse tips og ideer, så det glæder jeg mig til at kaste mig ud i. B er allerede nu bange for at huset bliver fyldt med tæpper og tingeltangel…men lad os nu se 😉
Så alt i alt har det jo været en succes at være forbi hospitalet her og det har været en rigtig hyggelig uge sammen med Camilla. Måske vi burde indføre en krea weekend lidt oftere….
God dag til jer alle

Hygge søndag i Bangkok

Man kan jo ligeså godt få noget ud af det når man nu er her. Jeg har længe haft et ønske om at lære at lave patchwork og quilte, og fik lidt undervisning af Jane da vi var i Australien, men jeg har ikke kunnet finde udstyret til det. Men så var det jo perfekt at komme til Bkk og hvor der var den lækreste krea afdeling i et mall og spotte det. Og så er der jo en som snart har fødselsdag og som har ønsket sig en ny symaskine. Jeg fandt den jeg har kig på til en meget billigere pris her, sparede 1600 kr. – tak for fødselsdagsgave B 😉


Så i dag efter at jeg havde været på hospital, tog Camilla og jeg lige forbi en lille stofbiks og købte stof. Camilla sidder lige nu og er i fuld gang med at lave et pusletæppe til babyen som kommer til november. Jeg købte en lille pakke med forskelligt stof sammen med maskinen, bare lige for at prøve det af.


Det er bare så hyggeligt med sådan en krea søndag.


Som nævnt var jeg på hospitalet igen i dag. Jeg var til fysioterapi og det var fint. Jeg var ved 2 læger i går som er mere eller mindre enige om, at der jo er betydelig inflammation i foden som man også kunne se på MR scanningen. Den ene mener så det er akut gigt et eller andet og den anden at det er seneskedehidebetændelse som jeg har gået med meget længe. Uanset hvad det er så er det store problem at det har angrebet mit ledbånd i anklen og det skal jo væk. Så jeg er på en masse medicin som gør mig ret skæv. Har fået binyrebarkhormon som indsprøjtning og tager det også som piller, plus 4 andre slags som gør lidt af hvert og forhåbenligt hjælper på det hele.

I morgen skal jeg til fys igen og så se de to læger og høre hvad de mener. Jeg satser på at komme hjem onsdag hvor forsikringen har arrangeret en billet til mig. Der var desværre ikke plads tirsdag, men sådan er det jo. Så nu hygger vi bare videre, syer og jeg har mine studiebøger med også. Så det skal nok gå alt sammen. 



Så er der udstyr

Så er der firkanter

Vigtigt at stoffet er helt glat inden det skæres til

Præcision

Mønsteret lægges ud

Det er planen 

Camilla syer og jeg skærer mit stof til

TADAAA.. så skal der lige pladevat og bagside på og så kan baby bare komme

Endnu en update

Har hørt fra lægen i dk og han umiddelbart enig i behandlingen jeg får her, men jeg skal være opmærksom på at det medicin jeg får som regel virker uanset hvad, men i nogle tilfælde virker det kun kortvarigt. I dag går det ok. Jeg har ikke smerter, men jeg får også noget ret stærkt for det, som jeg så har droppet. Jeg vil gerne selv kunne mærke hvad der sker og om der er forskel. 


Det jeg kanforstå på den danske læge er at det lader til at være seneskedehindebetændelse, men fordi jeg har gået med det længe så har det bredt sig til ledbåndet og det er ikke godt og det var det de kunne se på den MR scanning og derfor det så ud at det smuldrede. Det er forhåbentligt stoppet. 


Så nu må vi se hvad tiden bringer.


Jeg skal først ind igen i morgen så nu har jeg lige en hygge dag med Camilla og vi skal nok lige lidt rundt og så ud i aften at spise. Det bliver rigtig godt.